Ny HBO Nordic-serie: Kønsforvirrede duer i New York

Den nye animerede HBO Nordic-serie med titlen 'Animals' sætter fokus på dyr i New York - heriblandt kærlighedssyge rotter og væggelus i midtvejskrise

  • De kønsforvirrede duer hænger ud i asfaltjunglen i New York.(Foto: HBO Nordic)
De kønsforvirrede duer hænger ud i asfaltjunglen i New York.(Foto: HBO Nordic)
1/4
Næste »

Asfaltjunglen i New York City er hjemsted for et væld af desillusionerede skabninger. Uanset om der er tale om kærlighedssyge rotter, kønsforvirrede duer eller midtvejskriseramte væggelus minder hovedpersonernes akavede forsøg på small talk, moralske skrupler og eksistentialistiske kvaler umiskendelig meget om vores eget liv.

Således præsenterer HBO Nordic deres nye tv-serie 'Animals', der kan ses fra den 6. februar.

TV-serien er skabt af Phil Matarese og Mike Luciano, der lærte hinanden at kende, da de begge arbejdede for et produktionsselskab i New York City og morede sig med at lægge stemmer til de duer, der sad uden for kontorvinduet. Phil, der havde en baggrund som illustrator, foreslog at lave en animeret video til Mikes comedy-program baseret på de to herrers due-digterier.

Kærlighedssyge rotter er her igang med lidt smalltalk.(Foto: HBO Nordic) Kærlighedssyge rotter er her igang med lidt smalltalk.(Foto: HBO Nordic)  

Første to afsnit på Sundance Film Festival
Det blev ifølge HBO Nordic starten på en hel serie af animerede kortfilm med titlen 'Animals'. Konceptet udviklede sig hurtigt til et lystdrevet men ganske omfattende fuldtidsprojekt, som blev vist adskillige steder i New York og på filmfestivaler rundt omkring i USA. Efter at have vundet prisen for bedste komedieserie på New York Television Festival i 2013 blev duoens projekt opdaget af producerteamet Jay og Mark Duplass, der overbeviste Matarese og Luciano om at forlade deres jobs og flytte til den anden ende af landet for at påbegynde arbejdet med at lave ti halvtimes-afsnit af serien.

Som den første uafhængigt producerede tv-serie nogensinde fik de allerførste to afsnit af 'Animals' premiere ét år senere på Sundance Film Festival 2015, hvilket både kastede rosende omtale af sig i New York Times og Los Angeles Times - og en bestilling fra HBO på to hele sæsoner af serien.

TV-serien 'Animals' har mange mærkværdige dyr på rollelisten. Her er nogle af dem. (Foto: HBO Nordic) TV-serien 'Animals' har mange mærkværdige dyr på rollelisten. Her er nogle af dem. (Foto: HBO Nordic)

Dueliv i New York.(Foto: HBO Nordic) Dueliv i New York.(Foto: HBO Nordic)  

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen