Tør du se denne trailer til ende?

I juni er der premiere på gyseren 'Nattens Dæmoner 2'. Her kan du se filmens trailer, hvis slutning ikke er for sarte sjæle

Her kan du se traileren. (Warner Bros.)
1/2
Næste »

Herover artiklen kan du se den ret uhyggelige trailer

Lige nu er Danmark ramt af sne og kulde, og du glæder dig sikkert som et lille barn til sommerens sol og varme.

Men du skal ikke være sikker på, at sommeren 2016 bliver den rene gåtur i parken.

I juni er der nemlig premiere på gyserfilmen 'The Conjuring 2', på dansk 'Nattens Dæmoner 2', som er en fortsættelse af 2013-neglebideren 'Nattens Dæmoner', og at dømme efter filmens første trailer, er der dømt sommer-mareridt i biografen.

Annabelle.png Filmmagasinet - 15. okt. 2014 TV: Denne dukke får dig til at skide i bleen

Her er ægteparret Ed og Lorraine Warren draget til England for at undersøge en række overnaturlige hændelser i et hus, hvor der bor en enlig mor med sine fire børn, og på YouTube er flere brugere allerede blevet godt skræmte efter at have set traileren til ende.

- Efter 2:08 minutter smed jeg min stol og mine høretelefoner!, skriver Rodrigo Romero.

- Jeg blev skide bange, selv om det kun er en trailer, fastslår Merve Girgin.

- For pokker! Jeg hoppede!, lyder reaktionen fra Ariana Smith.

- Jeg glæder mig helt vildt. Trailerens slutning fik mig til at gå ud af mit gode skind, skriver Lucy Larkman.

Herover artiklen kan du se den ret uhyggelige trailer

'Nattens Dæmoner 2' har ifølge Kino.dk dansk premiere 9. juni 2016.

I 2014 var der premiere på gyseren 'Annabelle', der var en spinoff af 'Nattens Dæmoner'. Se med her
Her kan du se traileren til nattens dæmoner

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen