En filmstjerne er født

Åh nej, endnu en af den slags ubehjælpsomme trivialiteter, hvor en popstjerne prøver kræfter med filmmediet.

Det er måske nok den første reaktion på '8 Mile', hvor rap-fænomenet Eminem, der de seneste år har gjort hitlisterne til et betydeligt mere underholdende og udfordrende sted at opholde sig, nu også lanceres som skuespiller. Og man kan roligt sige, at sporene - fra Elvis over Madonna til Britney Spears - skræmmer.

Men '8 Mile' har (mindst) tre ting, der adskiller den fra de fleste andre forfængelighedsprojekter: Noget på hjerte, en god instruktør (Curtis Hanson, tidligere 'L.A. Confidential' og 'Wonder Boys') og så ikke mindst Eminem, der med overraskende autoritet bærer stort set hver eneste scene hjem.

Hvorvidt han er en god skuespiller, sådan i klassisk forstand, er måske nok for tidligt at bedømme, især fordi hans karakter i filmen har lånt mange træk fra Eminems egen historie, uden at man dog kan tale om en egentlig selvbiografi. Måske snarere end slags let romantiseret selvmytologi.

Men uanset hvad, så brænder Eminem simpelthen gennem lærredet på nærmest ikonisk vis. En James Dean for det 21. århundrede?

KLORIN-NEGER
Eminem, eller Jimmy 'Rabbit' Smith Jr., som han hedder i '8 Mile', er dog i modsætning til Dean en rebel with a cause. Nemlig at komme væk fra den stinkende trailerpark i Detroit, hvor han bor sammen med sin fordrukne og forhutlede mor (Kim Basinger, der spiller fint imod sin type) og sin elskede lillesøster. Og det helst i en allerhelvedes fart.

Midlet (og måske også en slags mål i sig selv) bliver hiphoppen, men også her må vor helt kæmpe hårdt for tingene og mod egne mindreværds-komplekser, da det som hvid (eller 'klorin-neger', som det hedder et sted) er stort set umuligt at blive taget alvorligt i det sorte miljø. Hvilket selvfølgelig lykkes til sidst, selv om vi forlader Rabbit inden han (måske) er blevet superstjerne.

På stort set alle planer er '8 Mile' (titlen referer til den vej, der adskiller den sorte og den hvide del af Detroit) en yderst traditionel historie, der fortæller om en ulyksalig ungersvends forsøg på at overskride sin tildelte skæbne med tilhørende kærlighedshistorie (den udkårne spilles med uimodståelig vulgær charme af Brittany Murphy) og den slags venner, som gør, at man slet ikke behøver fjender.

Men filmen løfter sig alligevel i kraft af sit troværdige skuespil og ikke mindst i sin indfølte beskrivelse af hiphop-kulturen, som ser noget anderledes ud på gadeplan end i den glimmerversion, vi kender fra MTV.

'8 Mile' er et vellykket kryds mellem 'Rocky' og 'Purple Rain', og så ubetinget den bedste musikfilm siden sidstnævnte. Faktisk så god, at den snildt kan ses, også hvis man ikke interesser sig en døjt for hiphop, selv om det unægtelig hjælper på oplevelsen.