Forsiden lige nu: Hun mødte seriemorder i Danmark
.tv lige nu: Russisk fly måtte nødlande i skov
Copenhagen Jazz Festival. Jamie Cullum begejstrede både det talstærke publikum i Tivoli og Ekstra Bladets anmelder
09:59 - 17. jul. 2006 | Kim Kastrup
- Hej med jer alle sammen. Jeg elsker Danmark, jeg elsker København, og jeg elsker Tivoli, siger den kun 26-årige britiske jazz-legende Jamie Cullum og sender et varmt blik mod Tivolis nye 80 meter høje forlystelse Himmelskibet og tilføjer:
- I eftermiddags tog vi alle sammen en tur i Himmelskibet. Waw for en udsigt
over København. Den eneste, der ikke turde, var vores basguitarist.
På national bølge
Det er sent fredag aften, og den lille
musikalske troldmand har i løbet af få sekunder 30.000 begejstrede tilskuere
på Plænen i Tivoli i sin hjertelige, hule hånd, da han kaster sig ud i
nummeret ’London Skies’ fra sit nye album ’Catching Tales’, der selvfølgelig
har fået en guldplade i Danmark, ligesom hans første album ’Twentysomething’
fik det.
Og som den geniale improviserende entertainer, han er, skifter han selvfølgelig i omkvædet ’London’ ud med ’Copenhagen’ og rider derudad på en lille national bølge.
På den smukke sommeraften giver han også en hårrejsende og bevægende udgave
af Jimi Hendrix-nummeret ’The Wind Cries Mary’. Der er ikke en vind, der
rører sig, og ikke et øje tørt.
Med røv og albuer
Og i nummerets rockede afslutning kaster han sig som en gensplejsning af Jerry
Lee Lewis op på klaveret og hamrer løs på de sort-hvide tangenter med både
røv og albuer og samtlige ti tæer. Og man kommer lige pludselig til at tænke
på det berømte citat af den legendariske rock-guitarist Frank Zappa: ’Jazz
is not dead. It just smells funny’ (’Jazzen er ikke død, den lugter bare
sjovt’).
Og det er netop det, som Jamie Cullum i sin blandingscocktail formår: At
gøre jazzen til en sjov og superfed oplevelse.
Rører ved
musikken
Med en stor grydeske blander han jazz med både rock og pop
som den naturligste ting i verden:
- Jeg spiller jazz, fordi det er en musikstil, man kan føre så mange steder hen. Du kan omfavne og røre ved rocken og poppen og ved funk og ved klassisk musik - og jeg elsker at røre alle former for musik, lyder budskabet fra Jamie, der i løbet af aftenen også beviste, at han også er hamrende god til at spille både på guitar og trompet og til at slå på trommer.
Kær-lig tæt på de kendte 15:04, 22. mar
Forvirrede BMW-ejere 15:01, 22. mar
Paradise-mænd i samme seng uden succes 14:39, 22. mar
Vælg nogle bedre venner, Margrethe 14:37, 22. mar
Få nogle bedre venner, Margrethe 14:37, 22. mar
Hun mødte seriemorder i Danmark 14:34, 22. mar
Bankrøver med hanekam taber udbytte 14:28, 22. mar
Brystbomben Kim soler sig 13:19, 22. mar
Barnemorder fik skåret halsen over 12:45, 22. mar
Dødsbilist dømt for vanvidskørsel – igen 12:00, 22. mar
Tre Facebook-indstillinger alle bør kende 13:50, 22. mar
Hun mødte seriemorder i Danmark 14:34, 22. mar
Riskær konkurs 13:35, 22. mar
Spøgelser på ZULU skræmmer seere 13:24, 22. mar
![]()
![]()