Indlæser...

TV-quiz var som kedelig sex

Ekstra Bladets anmelder er ikke begejstret for premieren på TV3's nye satsning 'Sandhedens Time', der havde premiere i går

10:04, 18. sep 2008 | Nanna Frank Rasmussen

Lars Hjortshøjs program imponerer ikke Ekstra Bladets anmelder. (Foto: TV3)
Lars Hjortshøjs program imponerer ikke Ekstra Bladets anmelder. (Foto: TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Sandhedens Time, Premiere, TV3, onsdag aften.

’Sandhed eller konsekvens’ hedder det, når teenagere udfordrer hinanden til at fortælle pinligheder eller gøre skøre ting.

En lignende bekendelsesleg for voksne kan nu ses på TV3. Svar sandfærdigt på 21 personlige spørgsmål og gå hjem med en halv million på lommen. Om løgnedetektoren er indstillet sådan, at stationen sjældent skal af med så stor en sum penge, vides ikke.

Som kedelig sex
Til gengæld er det sikkert, at selv de slibrigste detaljer fra privatlivet kan blive luftet, hvis du er frisk. Og er fuldstændig ligeglad med, at din familie bliver offentlig ydmyget. Og at du keder nogle stakkels tv-seere halvt ihjel.

Det kan jo være pirrende og forførende at kigge gennem nøglehuller, men i ’Sandhedens Time’ står døren på vid gab.

Det kommer uhyggeligt åbenhjertigt fra den første gæst, Dan: ’Ja, jeg har haft en homoseksuel oplevelse (uha, uha)’, ’Nej, min kæreste vil ikke blive en god mor’, ’Ja, jeg ville torturere et andet menneske, hvis mit job som soldat krævede det’. Jubel fra salen – ja, det er da virkelig noget at klappe af!

Der er slet ikke lyst til at diskutere og spørge ’hvorfor’; hurtig provokation er programmets eneste mål – og derfor bliver det simpelt hen så kedeligt som et samleje på to ryk og en aflevering.

Annonce