Robinson er som en børnehave

Muldvarpe-gongongen er sat op: Slår man på gongong, kan man smide muldvarpen ud, hvis man gætter rigtigt. Ellers ryger man selv ud.

Men der er ingen, der skal nyde noget.

I afmagt over at være blevet infiltreret mangler deltagerne dog ikke teorier om, hvem synderen er. Især Villy står for skud.

Stresset og frustreret
Lotte siger endda direkte til ham, at hun mener, det er ham, der er muldvarp. Men måske har Villy blot en uheldig og klodset adfærd, der gør ham mistænkelig.

Den paranoide terapeut Jan virker stresset og urolig og er tydeligvis frustreret over alle de psykiske udfordringer på øen. Men måske spiller han bare tosset for at dække over, at han er muldvarp?

Og Johannes gætter på, at muldvarpen vælger sig selv til en dyst for at lægge røgslør ud.

Og måske spiller Jakob Kjeldbjerg blot deltagerne et puds og leger med deres hjerner? Måske er der slet ingen muldvarp...?

Drænet for klarsyn
Men usikkerheden og paranoiaen dræner deltagerne for klarsyn og fornuft. Da Søren vinder kappestriden og kan vælge mellem øl og chokolade til gruppen eller hjælp til at afsløre muldvarpen, reagerer pigerne som en flok børn, der er blevet sluppet løs i en slikbutik.

Søren falder for den kvindelige begejstring og træffer et valg uden at spørge de andre til råds.

Ingen votering, ingen snak. Næ, det er som at se en børnehave, hvor følelserne bestemmer, og fornuften er sat ud af drift.

Alt en illusion
Høje på sukker virker gruppen som en flok unge, der lige har røget hash. De griner og fniser og maler sig i hovedet, så de kommer til at ligne indianere.

Helt kukkuk virker også Villy, da han vil lokke en haj ind til kysten med en blodig tampon fra en af pigerne. Enten er han blevet psykotisk, eller også er det endnu et snu forsøg på at aflede opmærksomheden fra, at han er muldvarp.

Men da Villy bliver stemt ud, fortæller Kjeldbjerg, at Villy ikke var muldvarp.

Man kan dog aldrig regne med det, han siger, for i Robinson er alt en illusion.