Indlæser...

Kopernikus og co. helt klædt af

Bethelsen, Lyby og Kopernikus gør ikke noget rigtig nyt og skelsættende godt i ny forestilling, skriver Ekstra Bladets anmelder

09:52, 13. mar 2010 | Rud Kofoed

Klædt af til ingen verdens nytte. Fra venstre Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby. (Foto: isak hoffmeyer)
Klædt af til ingen verdens nytte. Fra venstre Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby. (Foto: isak hoffmeyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Tre lede stjerner

Bellevue Teatret

Annonce
De gør sådan set ikke noget rigtig forkert. Problemet er, at de heller ikke gør noget rigtig nyt og skelsættende godt. Det ender i skuespillernes friaften med glade minder fra skuespillerskolen og lidt spøg og skæmt ad libitum.

Anders W. Berthelsen, 40, Troels Lyby, 43, og Nicolaj Kopernikus, 42, gør deres entre for fuld hammer som tre mexicanske La Bamba-musikanter. Det skruer forventningerne op, men ak, så får vi at vide, at showet først starter om en time, men at der dog vil ske en del i mellemtiden.

Men løftet bliver brudt. Showet starter aldrig rigtig, men slutter et par timer senere med, at de tre realiserer stjernedrømmen om at gøre AC/DC’s ’Highway to Hell’ til deres egen. Den får det sagesløse publikum så i smasken som farvelsang, så det både kan høres og føles. Så det var altså der, vi skulle ledes hen.

Har strøget for lidt
Det virker lidt, som om de tre gode venner er startet helt bagvendt med at bare at ville et show. Det kan der hverken have været tekster, musik eller andre påviselige grunde til, uanset at de flere gange undervejs hævder, at der er strøget numre. Der strøget alt for lidt.

Plakaten med de tre nøgne, midaldrende Mummitrolde i bowler, bar røv og stok bliver der joket meget med, indtil Nicolaj står der afklædt alene på showtrappen og får at vide, at nummeret er aflyst, og at han altså er klædt af til ingen verdens nytte.

Man kan sagtens sidde og småmuntre sig med forestillingen. Problemet er nærmest, at man også sagtens kan lade være uden at gå glip af alverden. Gode bestræbelser, men gode skuespillere er ikke automatisk gode tekstforfattere. Det mærkes alt for tydeligt – og det kunne instruktøren Hella Joof ikke stille meget op med.

Annonce