Persondata politik

Alt kan ske i 'Forbrydelsen'

’Forbrydelsen’ er desværre ikke blevet mere sandsynlig eller sammenhængende med tiden

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 
'Forbrydelsen III', afsnit 9 Instr.: Hans Fabian Wullenweber. Medv.: Sara Gråbø, Nikolaj Lie Kaas, Morten Suurballe, Olaf Johannesen m.fl. DR1, søndag 18. november.
læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

’Gerningsmanden’ bliver, efter at have ladet sig true med en pistol, han ved er tom, skudt ned (og derefter gennembanket) af Borch, der pludselig dukker op på det helt rigtige tidspunkt, efter at Sarah Lund med lige så god timing har vredet sig fri af sine reb. Men kort efter sidder han til afhøring uden andre kvæstelser end et par blå mærker.

Det er endnu et par af den enorme karavane af kameler, man skal være parat til at sluge, hvis man skal lade sig rive med af ’Forbrydelsen III’, hvis manuskript desværre ikke bliver mere sammenhængende jo længere vi når frem.

Minder meget lidt om virkeligheden
I forbindelse med de første afsnit, udtrykte jeg et vist håb om, at det ville forbedre sig undervejs, men det punkt har vi for længst passeret. Det bliver åbenbart ikke bedre.

Og politikerne samt de involverede (herunder Zeuthens folk) har åbenbart stadig en direkte kommunikation med politiet midt under opklaringsarbejdet.

Lige på det område, skal man nok være glad for, at ’Forbrydelsen III’ minder meget lidt, om den virkelighed vi andre befinder os i.

Det gælder også det lidet sandsynlige scenarie, at samtlige ledende folk på Christiansborg syntes mere optagede af en kidnapningssag end et folketingsvalg, der blot ligger et par dage ude i fremtiden.

Besynderligt parallelunivers
Det mest irriterende er dog ikke, at serien udspiller sig i et besynderligt parallelunivers, hvor alt tilsyneladende kan ske – det er jo fiktion – men at det simpelthen ikke hænger sammen, heller ikke på egne præmisser.

Men det er selvfølgelig meget belejligt, for på den måde kan alt jo ske og ingen har en kinamands chance for at regne forløbet ud – det forudsætter nemlig, at man opererer med blot et minimum af logik.

Så stort set alle er stadig i spil som Louises morder, og mon ikke der tilmed hives et par nye kaniner op af hatten i sidste afsnit?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik