Persondata politik

'Forbrydelsen' bliver værre og værre

Sarah Lund kæmper stadig desperat mod usandsynlighederne i 'Forbrydelsen III'

  • Habilt filmhåndværk kan ikke skjule et fornærmende ringe manuskript i 'Forbrydelsen III' (Foto: Tine Harden / DR)
Habilt filmhåndværk kan ikke skjule et fornærmende ringe manuskript i 'Forbrydelsen III' (Foto: Tine Harden / DR)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
Forbrydelsen III. Afsnit 8 Instr.: Kathrine Windfeld. Medv.: Sofie Gråbøl, Nikolaj Lie Kaas, Anders W. Berthelsen, Trine Pallesen m.fl. DR1, søndag 11. november
2 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

'Forbrydelsen III' lakker mod enden, og det er efterhånden det bedste man kan sige om den.

Havde man håbet, at serien med tiden ville finde et leje, hvor den begyndte at sandsynliggøre og udbygge nogle af de mange skibe, der er sat i søen, bliver man slemt skuffet.

Den vil stadig ikke andet end at læsse på med nye informationer og spor, der ikke tjener andet formål end at forplumre billedet, så pilen der peger mod morderen, konstant kan skifte retning.

Forhindringsløb
Det har længe været et narrativt forhindringsløb, der er betydeligt mere udmattende end det er underholdende.

Selvfølgelig er der tale om en krimi og ikke et stykke benhård socialrealisme, men 'Forbrydelsen III' har efterhånden mistet enhver form for lighed med virkeligheden i sit desperate forsøg på at holde et højt spændingsniveau.

Men det er jo netop ikke spændende, fordi man ved, at rundt om hvert eneste hjørne venter der en ny logisk kortslutning og endnu en desperat ledetråd, udtænkt af nogle manuskriptforfattere, der absolut ikke vil andet og mere end at holde fast i seertallene.

Og, nej jeg har ikke noget bud på, hvem bagmanden er. Mest fordi jeg for længst er blevet fuldstændig ligeglad. Og her til aften blev der så smidt to nye 'hovedmistænkte' på bordet – statsministerens afdøde søn, Benjamin, og spindoktoren Karen. Men hvorfor? Fordi de kan. Der er ikke længere nogen grund – heller ikke for holdet bag serien – til på den mindste vis at foregive, at der er nogen indre sammenhæng i tingene.

En fornærmelse
Niels Reinhardt har siden første afsnit været i søgelyset, og han blev for alvor aktiveret her – hvilket kun kan betyde, at han ikke er den egentlig skyldige.

Vi har jo stadig to timer, der skal gå. Med flere hårdtsårede kidnappere (så fik vi endelig ansigt på den stemme, alle har kunnet læse sig til siden første afsnit), der vader lige ind i Zeelands hovedkvarter og deres computersystem.

Men han er jo også så synsk, så han på et splitsekund kunne vælge den rigtige harddisk blandt en hel væg af dem i statsministeriet.

Det mest irriterende ved 'Forbrydelsen III' er næsten, at den ikke engang gider gøre sig umage med blot at hænge sammen på egne præmisser.

Det ligner efterhånden en fornærmelse mod enhver seer, der ikke er sunket slumrende sammen bag sofabordet efter en lang weekend.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik