Håndholdt på Bornholm

Selvgjort er ikke altid velgjort, mener Ekstra Bladets anmelder om årets Bornholmerrevyen

  • En femhændig græsk tragedie. (Foto: Anders Beier/Mindgap)
En femhændig græsk tragedie. (Foto: Anders Beier/Mindgap)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 
Bornholmerrevyen 2012. Revygaranti. Med Mads Knarreborg, Stine Schröder Jensen, Kristian Holm Joensen og Kitt Maiken Mortensen. Instruktion: Gordon Kennedy. Musik: Mads Strandgaard
Ekstra Bladet:

En mand kommer ind på scenen med en harmonika. Han smider sin kasket foran sig for at samle mønter ind, men næppe er han begyndt at vride rynkeorglet, før endnu en mand komme ind, smider sin kasket og begynder at bearbejde den samme harmonika.

Og så fremdeles, indtil der ligger fem kasketter på scenen, og harmonikaen bliver betjent af fem musikanter, som i fællesskab fremfører en fyrig græsk melodi.

Muligvis siger det noget dybt om den græske, økonomiske tragedie, muligvis gør det ikke, men under alle omstændigheder er det forrygende morsomt udført.

Jordstrygende
Nummeret er et af højdepunkterne i dette års udgave af Bornholmerrevyen. Der er flere, men der er altså også en del af de i alt 29 indslag, som er temmelig jordstrygende.

Bornholmerrevyen er igen i år en håndholdt affære.

Langt de fleste af numrene er skrevet af skuespillerne selv eller af instruktøren eller af dem begge i samarbejde. Det er nok i nogle sammenhænge en styrke, men det gør ikke nødvendigvis noget godt for den kritiske sans, når revyen sættes sammen.

Flere numre kunne tåle en grundig bearbejdning. Eller en placering i skraldespanden.

Cry Me a River
Skuespillerne er der ellers ikke noget galt med.

Igen i år er Kristian Holm Joensen med sit righoldige kropssprog og sine alsidige talegaver revyens muntre midtpunkt.

Men de andre står sig fint, og Stine Schrøder Jensens egensindige udgave af 'Cry Me a River' var såmænd lige ved at bringe tårer frem i mine øjne. Af grin.

Rønne Teater har en overvældende charmerende teatersal. Alene den er næsten entreen værd.

Men det vil ikke være nogen luksus, hvis skuespillerne giver sig selv lidt mere at arbejde med næste år.

null

null

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik