Persondata politik

Hjørring for fuld musik

'Mænd med andre briller' hedder årets udgave af Hjørring revyen. Men det ikke kun brillerne mændene har skiftet ud - tøjet er også nyt og ret alternativt

  • 'Mænd med andre briller' hedder årets udgave af Hjørring revyen. (Foto: Axel Søgaard)
« Forrige
'Mænd med andre briller' hedder årets udgave af Hjørring revyen. (Foto: Axel Søgaard)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
Med andre briller. Hjørring revyen 2012. Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Tom Jensen, Lone Rødbroe, Jesper Asholt og Donald Andersen. Instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum. Kapelmester: Henrik ’Baloo’ Andersen

Mænd i dametøj er jo en idé, som sjældent slår fejl, når vi taler om stor kunst, og knebet bliver da også anvendt adskillige gange i dette års udgave af Hjørring revyen.

Ikke mindst fejrer konceptet triumfer i det afsluttende nummer af første afdeling, hvor Harken Voksen-Pigegarde optræder. Tom Jensen, Jesper Asholt og Donald Andersen iført hvide, plisserede nederdele og firkantede knæ er ikke et syn for sarte sjæle, og bedre bliver det ikke af, at Tom Jensen tilsyneladende har fået sin læbestift påført med en malerrulle.

Også pigerne i pigegarden - Lone Rødbroe og Ina-Miriam Rosenbaum - ser underholdende ud, men på en anden måde, begribeligvis.

Under alle omstændigheder er den samlede virkning vanskelig at beskrive uden at have en stortromme til rådighed.

Comeback
Den traditionsrige Hjørring-revy lå i dvale i adskillige år, men vendte tilbage med fynd og klem sidste år. Så overbevisende var comebacket, at den blev kåret til Årets Revy 2011.

Fordi den var en både morsom, musikalsk og original fornøjelse.

Instruktør Ina-Miriam Rosenbaum og kumpaner har altså nu begået den vanskelige toer, og den er sørme også en morsom, musikalsk og original fornøjelse. Skønt den muligvis ikke helt når sidste års højder.

Alting var jo bedre i gamle dage ...

Riverdance
Indledningsnummeret hænger naturligt sammen med revyens titel, ’Med andre briller’, og det gør ingen skade, men glæder nok kun en af sponsorerne - en kendt brillekæde.

Kedeligt er det, og det er ærgerligt, når man ser, hvor fornøjeligt og idérigt revyen ellers i anden afdelings flotte start håndterer samtlige sponsorer, samtidig med at ’Borgen’ tages under kærlig behandling:

’Først var der virkeligheden! Så kom tv-serien! Og nu: Borgen, the musical!’

Flere af numrene er leveret af dette års flittigste revyforfattere, Vase & Fuglsang. Deres bidrag i Hjørring er på én gang poesi og musik. Som når Donald Andersen og Tom Jensen får samba ud af ’scan selv’ i Føtex.

I øvrigt bliver der også i den grad danset riverdance, så det er jo ikke, som om der mangler noget.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik