Giv Gintberg en stor hånd

Den store, danske komiker går i sit spritnye show i Spørge Jørgens fodspor

  • Jan Gintberg har publikum i sin hule hånd. (Foto: Thomas Fryd)
Jan Gintberg har publikum i sin hule hånd. (Foto: Thomas Fryd)

'Jan Gintberg: Det store spørgsmå', lBremen i København frem til 7. februar, derefter rundt i landet.

5
5,2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

– Hvorfor stoler Søren Pind stadig på en blind frisør?

Dette fremragende spørgsmål stiller Jan Gintberg tidligt i sit nye show. Om det er det store spørgsmål, som har givet showet navn, vides ikke, men han har skam også sindsoprivende mange andre spørgsmål.

– Hvorfor sviner vi så meget i biografen?

– Hvorfor har vi så mange opladere?

– Er vi sammen med den rigtige?

Og så videre.

Halsbrækkende
Spørgsmål er der rigeligt af, mens det er småt med svar, og det er helt, som det skal være, forklarer den langstrakte mand:

– Spørgsmål åbner. Svar lukker.

Så Jan Gintberg tager imod spørgsmål fra salen, som han bruger som afsæt til ikke at svare på dem. En halsbrækkende stor del af showet er derfor improvisation, og showet vil nødvendigvis være meget forskelligt fra aften til aften.

Ved premieren kom Jan Gintberg for eksempel igennem til forsvarsminister Nikolaj Wammen på Skype for at videreformidle et spørgsmål fra salen. Det var både sært og meget morsomt, men forsvarsministeren sidder næppe klar ved skærmen hver aften.

Så er der måske en anden, der bliver ringet op. Hvad ved jeg?

Fysisk nærvær
Showet kan i første del virke en kende ufærdigt, men det er måske en uundgåelig del af al improvisationen. Under alle omstændigheder strammes der op i anden del, hvor tempoet også er højere.

Og det hele bæres igennem af Jan Gintbergs forrygende, fysiske nærvær på scenen, der ellers er præget af en smuk scenografi inspireret af Magritte.

Undervejs drysser der en overflod af perler af:

– Politik er på det nærmeste blevet til Paradise Hotel. Bare med grimme mennesker.

Og:

– Vi har netop fejret tre års lykkeligt ægteskab. Vi har været gift i 22 år.

Med meget mere. Jan Gintberg er på alle måder en stor komiker.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen