Talbot gør det mindre end halvgodt

Ambitionerne er små og materialet er ringe i Simon Talbots aktuelle show

  • Simon Talbot giver den gas under torsdagens premiere. (Foto: Seth Nicolas)
Simon Talbot giver den gas under torsdagens premiere. (Foto: Seth Nicolas)

Simon Talbot: Mr. Copenhagen Premiere i Bremen torsdag aften. Derefter rundt i landet.

2
2,8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Simon Talbot kan være morsom. Det demonstrerer han ikke mindst i anden afdeling af sit nye show med en spids parodi på popfænomenet Christopher.

Men forud er godt nok gået meget, som ikke letter sig mange centimeter over scenegulvet.

På showets plakat står Simon Talbot med armen begravet i en ko. Det henviser nok til det overliggende tema, som handler om den kendsgerning, at Simon Talbot er født i Jylland og nu bor i København.

Det og skildringerne fra barndommen kunne vel være afsæt for et eller andet, men det bliver det ikke. Slet ikke.

Banalt
I Jylland opfører de sig anderledes end i København og omvendt. Meget længere kommer vi ikke.

I Simon Talbots billeder fra sin opvækst er han aldrig så tæt på, at man føler sig berørt.

Nogle gange er han privat på en måde, der afskærer identifikation. Andre gange er han så almen, at det kun bliver banalt. Og iblandt er han så usolidarisk med sit yngre jeg, at det virker decideret frastødende.

Simon Talbot har en stærk, fysisk udstråling på scenen og en vældig levende mimik, men hvad nytter det, når ambitionerne er så små og materialet mestendels så ringe?

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen