Ekstra Bladets anmelder jubler: Ny tv-serie på højeste niveau

'Gidseltagningen' er ny dansk tv-serie på højeste niveau

Paprika Steen er blot et af de mange gode navne både foran og bagved kameraerne i Kanal 5's nye seriesatsning 'Gidseltagningen'. Foto: Christian Geisnæs/Discovery Network
Paprika Steen er blot et af de mange gode navne både foran og bagved kameraerne i Kanal 5's nye seriesatsning 'Gidseltagningen'. Foto: Christian Geisnæs/Discovery Network

'Gidseltagningen' afsnit 1 og 2. Kanal 5, 2. april.

5
4.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Kanal 5/Discovery Networks giver i den grad mere etablerede stationer som TV2 og ikke mindst DR kamp til stregen med deres seneste dramasatsning 'Gidseltagningen'. De to første afsnit er ganske enkelt noget af det bedste danskproducerede spændingsfjernsyn, som jeg længe har set.

Og langt bedre end de to store kanalers seneste forsøg i genren med henholdsvis 'Dicte' og 'Bedrag'. Det siger måske heller ikke så meget, men selv målt med internationale alen, er 'Gidseltagningen' kommet ualmindelig godt ud af starthullerne.

Se også: Paprika om eksen: Min kærlighed til ham bliver kun større

Som titlen antyder, så er afsættet, at 15 mennesker tages som gidsler af tre maskerede og tilsyneladende meget velforberedte og professionelle mænd i metroen mellem Kongens Nytorv og Nørreport, hvorefter de spærres inde i et stykke af den endnu ikke åbnede cityring under Marmorkirken.

De forlanger en løsesum på 4 millioner euro ellers bliver gidslerne dræbt. Der tales med det samme om (islamisk) terror, og det helt store beredskab med PET's Terror Task Force sættes i sving. Men hvad den egentlige dagsorden er, ved vi efter de to første afsnit stadig ikke. Men det er vist ret sikkert, at det ikke handler om penge.

Alle elskede Tommy Kenters slagfærdighed og glæde i kombination med den seriøsitet, der er mandens kendetegn. Foto: Linda Johansen Ekstra Bladet+ Tommy Kenter: Tømmermænd piner mig psykisk

Vi følger undervejs en række personer blandt både gidsler, politi, presse og pårørende, og der veksles ganske elegant mellem de forskellige synsvinkler. Det meste af handlingen udspiller sig i lukkede rum, hvilket ikke kun er med til at holde udgifterne nede, men også giver en passende klaustrofobisk stemning.

Serien starter et eller andet sted i Mellemøsten, hvor Philip (Johannes Lassen) er gidsel (hos hvem ved vi ikke endnu). I seriens nutid, der udspiller sig et år senere, er han leder af Terror Task  Force, men har tydeligvis ikke lagt de traumatiske hændelser bag sig, og man mere end aner en sammenhæng.

Se også: 'Mercur'-premieren: Det svingede ikke en meter

Et andet af hovedomdrejningspunkterne er den narcissistiske stjernereporter Naja Toft, spillet med vanlig bravur af Paprika Steen. Og så har man modet til at lade en af det, vi tror skal være hovedfigurerne, en karatelærer spillet af Dar Salim, lade livet allerede i andet afsnit.

Serien er skabt af professionelle kræfter hele vejen rundt. Og det kan ses. Ideen er udtænkt af rutinerede seriefolk som Adam Price og Søren Sveistrup (der også er producenter sammen med Meta Louise Foldager Sørensen) og har Kasper Barfoed (der senest havde succes med fodboldfilmen 'Sommeren '92') som konceptuerende instruktør og hovedforfatter.

Filmanmeldelser - 26. aug. 2015 - kl. 07:15 Anmeldelse: 'Sommeren '92' er en fed fodboldfilm

Foran kameraet finder man ud over de allerede nævnte navne som Henning Larsen, Sara Hjort Ditlevsen, Tommy Kenter, Flemming Enevold, Henrik Prip og mange andre. Der er med andre ord ikke sparet på noget her.

Der er måske ikke ligefrem tale om banebrydende seriestof, men mere end solidt håndværk tilsat et højt spændingsniveau med karakterer, som man glæder sig til at lære endnu nærmere at kende. Vi glæder os allerede til de seks kommende søndage.

Der er med andre ord kommet en seriøs ny spiller på den danske tv-drama bane. Tillykke med det. 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen