Indlæser...

Vennens film til vennerne i D-A-D

D-A-D-dokumentaren 'True Believer' lider ifølge Ekstra Bladets anmelder af ubehjælpsom speak, rodet handling og forvirrende spring i tid og sted

08:17, 10. okt 2008 | Thomas Treo

Jesper Binzer og instruktør-vennen Torleif Hoppe. (Fotos fra film: Torleif Hoppe)
Jesper Binzer og instruktør-vennen Torleif Hoppe. (Fotos fra film: Torleif Hoppe)

Annonce

  • Oversæt / Translate
En del af samtalerne i filmen er optaget på landevejen. (Foto fra film/Torleif Hoppe)
En del af samtalerne i filmen er optaget på landevejen. (Foto fra film/Torleif Hoppe)

Bred enighed om skuffelse:

Politikens anmelder Erik Jensen vurderer i lighed med Ekstra Bladet filmen til to stjerner, men svinger sig 'for gammelt venskabs skyld' alligevel op på 3.

B.T.'s anmelder Steffen Jungersen kalder filmen 'sød' og kvitterer med 3 lunkne stjerner.

Jyllands-Postens anmelder Jakob Levinsen uddeler 3 stjerner og mener, at D-A-D har fortjent en bedre film.

Berlingske Tidendes anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen kalder filmen et 'slingrende sammenklip' og tildeler den 2 stjerner.

Gaffas anmelder vurderer filmen til 3 stjerner og mener ikke, at filmen er hverken nærgående eller overraskende nok.

Vind en vaskeægte D-A-D-guitar:

ekstrabladet.dk/musik udlodder i samarbejde med D-A-D og Musikhuset Aage Jensen en eksklusiv D-A-D-guitar. Deltag i konkurrencen HER

  • Tema

Annonce

Annonce

'True Believer'

Instr.: Torleif Hoppe. Medv.: Jesper Binzer, Jacob Binzer, Laust Sonne, Stig Pedersen. 88 min.

Premiere i København, Århus, Odense og Aalborg

Præmissen er understreget fra starten: Dette er instruktøren Torleif Hoppes film til sine venner i rockbandet D-A-D. Og det undskylder en masse...

’Det femte medlem’ har været med på sidelinjen i de efterhånden 25 år, bandet har eksisteret.

Han er grafisk designer og har stået for bandets markante visuelle profil, og han har samtidig ladet kameraet rulle i både Japan, Aalborg, Los Angeles og København. Til en vis glæde for tilskueren.

Det lidt for kærlige portræt af vennernes kamp for et internationalt gennembrud byder på masser af både skægge og alvorlige situationer, der tager os med ind til bandmedlemmerne bag scenetæppet, når musikken er slukket. Derinde hvor de bare er mennesker.

Det gør egentlig denne roadmovie til en ganske underholdende affære, men knap har man nærmet sig de rigtig interessante emner, før kameraet bliver slukket igen.

Ubesvarede spørgsmål
Hvorfor havde den nye trommeslager, Laust Sonne, pludselig brug for en pause på grund af personlige problemer? Hvorfor forlod den oprindelige trommeslager, Peter Lundholm Jensen egentlig bandet?

Hvordan sluttede koncerten på Roskilde Festival dagen efter den forfærdelige koncert med Pearl Jam, hvor ni mennesker omkom? En følelsesladet situation, man ellers ser fra en helt anden vinkel i denne film.

Der må være mere
Ud over en masse uafklarede spørgsmål lider filmen især under ubehjælpsom speak fra instruktøren selv, banale fejl i tekstningen, rodet handling og forvirrende spring i tid og sted.

Man efterlades derfor uforløst med en fornemmelse af at have observeret noget lidt for venne-indforstået.

Der må være meget mere at hente i f.eks. bassisten Stig Pedersens herligt skæve, ironiske hjerne efter 25 år med et af Danmarks største rockbands.

Annonce