Hævneren Bond

Daniel Craig er igen fremragende som 007, men ’Quantum of Solace’ er ikke helt på højde med forgængeren, mener Ekstra Bladets anmelder

09:51 - 05. nov. 2008 | Henrik Queitsch

Instr.: Marc Forster.
Medv.: Daniel Craig, Judi Dench, Jesper Christensen, Mathieu Amalric m.fl. 106 min.

Premiere på fredag den 7. november

Martin Cambells to år gamle ’Casino Royale’ var den bedste Bond-film i mands minde. Ikke mindst på grund af Daniel Craig, der i den grad fik pustet nyt liv i agent 007, som efterhånden var blevet et lidt støvet varemærke.

Så det er ikke så mærkeligt, at Marc Forster (’Monster’s Ball’, ’Drageløberen’ med flere) fortsætter i samme hårdkogte og hæsblæsende spor.

Ja, aktuelle ’Quantum of Solace’ virker på godt og ondt som en direkte fortsættelse af ’Casino Royale’. I så høj grad, at det nærmest kræver, at man har set forgængeren, hvis man vil hænge med i handlingsforløbet. Men det er der selvfølgelig også en del, som har.

Personligt hævnmotiv
Bond er i Craigs fortolkning ikke længere ’cool, calm and collected’, men denne gang drevet af et personligt hævnmotiv – tabet af sin elskede Vesper. Og der er bestemt ikke noget ædelt eller nobelt over hans jagt på de skyldige. Der ofres gladeligt et par sagesløse finker på den pande.

Jesper Christensen dukker igen kortvarigt op som Mr. White, men superskurken leveres i denne ombæring af den fine, franske karakterskuespiller Mathieu Amalric, der vil berige sig på manglen på drikkevand i Bolivia.

Et ganske klædeligt aktuelt lille hint til verdens sørgelige tilstand. Selv om ordet klimaforandringer dog ikke nævnes direkte.

Tragisk figur
Den ’nye’ Bond virker generelt mere inspireret af Bourne-trilogien end af de klassiske Bond-film, hvilket bl.a. betyder, at der er skruet kraftigt ned for playboy-manererne – han nedlægger kun en enkelt kvinde, og når der drikkes, er det i et seriøst forsøg på at glemme. Ligesom de mange finurlige dimser, som altid har været en væsentlig ingrediens i universet, er stort set fraværende. Og både Q og miss Moneypenny er skrevet helt ud af historien.

Men det gælder heldigvis ikke M, der i Judi Denchs imposante skikkelse kan se bekymret til fra sidelinjen, mens hun (forgæves) prøver at begrænse omkostningerne af Bonds amok-løb.

Bond fremstår nu først og fremmest som en tragisk figur. Og for at det skal fungere overbevisende (hvad det gør), har man været nødt til at ofre både humoren og elegancen, hvilket ældre fans muligvis vil græde tørre tårer over.

Og så går det (som altid) over stok og sten i flere verdensdele i bil, båd og fly samt på motorcykel, og Forster sparer bestemt ikke på noget i knæk og bræk-afdelingen.

Nærmere en antihelt
’Quantum of Solace’ starter med 180 kilometer i timen, og der holder den sig så det meste af tiden. Og det gør den fermt. Men effekten er knap så overvældende som i ’Casino Royale’.

’Quantum of Solace’ vil næppe gå over i historien som en af de store Bond-film, men den skal på femte årti nok holde liv i vor elskede helt. Som på ganske tidstypisk vis nu nærmere fremstår som en antihelt.

Og vi napper såmænd gerne en tur mere i karrusellen. Hvor alt tyder på, at vi igen støder ind i Mr. White.