Indlæser...

Glimrende Blekingegadebande-film

Historien om Blekingegadebanden er ubetinget fascinerende og spændende, mener Ekstra Bladets filmanmelder

15:56, 19. mar 2009 | Henrik Queitsch

Blekingegadebanden er blevet taget godt imod af de danske filmanmeldere. (Foto: Thomas Borberg)
Blekingegadebanden er blevet taget godt imod af de danske filmanmeldere. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Blekingegadebanden

Instr.: Anders Riis-Hansen. Dramatisering: Kenneth Kainz. 104 min.

Premiere i morgen i 45 biografer.

Annonce

Anders Riis Hansens ’Blekingegadebanden’ lanceres som baseret på Peter Øvig Knudsens bestseller i to (tykke) bind af samme navn. Og her er det værd, at bide mærke i, at ’baseret på’ ikke er det samme som en ’filmatisering af’. For det er kun en brøkdel af stoffet i Knudsens bøger, som berøres her.

Snarere end et forsøg på at fortælle hele historien om Blekingegadebanden – som vi måske havde fået udfoldet i den nu desværre skrinlagte tv-serie – er dokumentarfilmen et interview med og portræt af bandemedlemmet Bo Weymann (tidl. Weimann og ’Stemmen’ i bøgerne) tilsat vellykkede dramatiseringer af nogle af bandens spektakulære kup.

Samt ikke mindst den aldrig realiserede kidnapning af den svenske milliardærarving Jörn Rausing, der sjovt nok er det, som synes at plage Weymann mest i dag.

Ud over afgrunden
Men set på de præmisser fungerer ’Blekingegadebanden’ særdeles glimrende. Den velreflekterede og velartikulerede Weymann fortæller historien om, hvordan opvæksten hos forældrene, der var forhenværende kommunistiske modstandsfolk, og det stærkt politiserede miljø i sentresserne og ikke mindst 70’erne, førte ham ind i den radikale kreds omkring Gotfred Appel og KAK.

Hvilket så endnu senere førte til de politisk motiverede kriminelle handlinger, man vel i dag vil karakterisere som terrorisme. Små skridt, som ikke desto mindre førte Weymann ud over afgrunden. Og efterfølgende i fængsel.

Hvem myrdede
En ubetinget fascinerende og spændende historie, men det er ikke uden grund, at det er Bo Weymann, der står frem. Han forlod både af personlige og moralske årsager banden kort før røveriet i Købmagergade.

Og har således ryggen fri i sagens stadigt åbne sår: Hvem myrdede politimanden Jesper Egtved Hansen? Før vi får svar på dét, bliver vi nok aldrig færdig med Blekingegadebanden.

Annonce