Indlæser...

Underlødig underholdning

Børn fortjener bedre end filmen 'Hannah Montana', der er fyldt med farvestoffer, fedt, sukker og kemikalier, mener Ekstra Bladets anmelder

21:35, 07. maj 2009 | Kirstine Krefeld

Annonce

  • Oversæt / Translate
Miley Cyrus til premiere på den nye Hannah Montana-film. (Foto: AP)
Miley Cyrus til premiere på den nye Hannah Montana-film. (Foto: AP)
  • Tema
  • Miley: De er skam mine egne! Miley Cyrus: Miley: De er skam mine egne!

Annonce

'Hannah Montana', Instr.: Peter Chelsom. Medvirk.: Miley Cyrus, Billy Ray Cyrus, Emily Osment m.fl. 102 min.

Premiere over hele landet.

Annonce

Som forælder har man ansvaret for, hvad man fylder på sine børn. Her tænker jeg ikke kun på, hvor mange røde pølser, kager, sodavand og poser med slik, man giver eller ikke giver dem. Jeg tænker også på det mentale brændstof.

’Hannah Montana’ er filmens svar på alt det, der indeholder for mange farvestoffer, tilsætningsstoffer, umættet fedt, hvidt sukker, parabener og andre hormonforstyrrende og farlige kemikalier. Alt sammen pakket så flot og farverigt ind, at det nok skal få børnene til at plage og forældre i hobetal til at give efter.

En hel industri
Siden ’Hannah Montana’-tv-serien med flødebollecountrysangeren Billy Ray Cyrus’ datter, Miley Cyrus, i hovedrollen så dagens lys i 2006, har den taget de 6-14-årige med storm. Man kan få Hannah Montana-pennalhuse, cd’er, sengetøj osv. Serien kører på Disney Channel og i dansk tv, og det er det koncept, der nu er lavet til film.

Filmen handler om Miley Stewart (Miley Cyrus), som prøver at holde sin normale identitet og sin hemmelige identitet som den populære sangerinde Hannah Montana adskilt.

Det bliver sværere og sværere for hende, så til sidst må hendes far, spillet af Billy Ray Cyrus, tage hende en tur med på landet, hvor hun stammer fra, for at give hende jordforbindelsen igen og få hende til at vælge én identitet. Her bliver hun både forfulgt af en ond sladderbladsfotograf og forelsket, men mon ikke det ender lykkeligt?

Alt er set før
Her er voldsomt overgearet synkronisering, gumpetunge moraler og ’mand falder i mudderpøl’-humor for alle pengene. Og her er absolut ingen jokes, stunts eller replikker, man ikke har set eller hørt før. Det er muzak, ringe skuespil og en historie så tynd som de pengesedler, den tydeligvis er lavet for at tjene.

Som anmelder har jeg blandt andet ansvaret for at gøre mit bedste for, at biografgængerne har en fornemmelse af, hvad de går ind til. Det har I nu. Og jeg synes, at jeres børn fortjener bedre.

Annonce