Mageløst mareridt

Hvad du ønsker, skal du få – og derfor skal du passe på, hvad du ønsker dig. Tag bare den 11-årige Coraline. Hun er godt træt af sine forældre.

Familien er lige flyttet til et nyt, mærkeligt hus, men forældrene har aldrig tid til hende, de løber fra aftaler, er kiksede og umulige.

Men så opdager Coraline en hemmelig dør i huset. Bag den er en tunnel til et parallelt univers, som ligner det, hun kommer fra – bortset fra at her er far og mor søde, cool og forkæler hende. Selv de sære naboer er mindre irriterende. Nå, ja – og så har de alle knapper til øjne.

Coraline får snart en uhyggelig og helt rigtig fornemmelse af, at alt ikke er så perfekt, som det ser ud.

Forførende fantasifuld
’Coraline’ er en helt igennem visuelt virtuos og forførende fantasifuld film. Billeder, musik, spænding og humor flyder sammen til en sjældent sansemættet oplevelse, og stop-motion og 3D spiller perfekt sammen.

Her er dog langtfra tale om nogen bomuldsblød, bolsjesød børnefilm. Tværtimod – og heldigvis. ’Coraline’ er ganske uhyggelig og klædeligt dyster.

Desværre er det, som om instruktøren og manuskriptforfatteren Henry Selick – som også instruerede den beslægtede ’A Nightmare Before Christmas’ – har tabt nogle masker, mens han strikkede det syrede og unikke univers sammen.

Derfor har ’Coraline’ nogle irriterende huller i den grundlæggende historie.

’Coraline’ er altså ikke perfekt, men den er rigtig nem at holde af, manglerne til trods – og så er vi jo tilbage ved begyndelsen: Med til det at holde af hører også det at holde ud. Og det er ikke altid grund nok til at ønske sig noget andet.