Headhunter: En velkomponeret thriller

Lukkede døre har altid noget pirrende over sig. Hvad sker der bag dem? Og få døre er så hermetisk forseglede som dem, der fører ind til direktionsgangene i toppen af erhvervslivet.

Men i 'Headhunter' forsøger instruktøren Rumle Hammerich at give et plausibelt indblik i, hvordan det kan foregå, når der skal skiftes ud i de øverste og koldeste luftlag.

Hammerich har selv haft ledende poster i både Danmarks Radio og Nordisk Film, og medmanuskriptforfatteren Åke Sandgren har tidligere beskæftiget sig med magtens rænkespil i den politiske thriller 'Fluerne på væggen' (2005), så det er et par kompetente herrers bud, vi får her.

Enevældig rorgænger
Niels Frederik Sieger (Henning Moritzen) er den enevældige rorgænger i den Mærsk-lignende familiekoncern Sieger, men har nået den alder, hvor han skal til at finde sin afløser.

Og det skal ikke være det oplagte bud, sønnen Daniel (Flemming Enevold), som Niels Frederik ikke mener besidder den 'nye moral', som tiden fordrer.

Daniel ser ikke overraskende noget anderledes på den sag.

Som lusen mellem de to hårde negle finder vi Martin (Lars Mikkelsen), der tidligere har været en frygtet erhvervsjournalist, men nu lever godt af at være knivskarp headhunter for storkapitalen.

Martin vikles hurtigt ind i et uigennemskueligt opgør, hvor den ene er mere røget, end den anden er speget. Og han bliver nødt til at vælge side...

Elementært fængende
Dilemmaet bliver ikke mindre af, at man har en seriøs personlig klemme på Martin, hvis bagland i det hele taget er en noget rodet affære.

Jo mindre man ved på forhånd, des bedre, så resten vil jeg overlade til jer selv at opleve i biffen. Men det er en god idé at holde både ører og øjne stive.

Ud over at være et elementært fængende erhvervsdrama (en ny genre i dansk film?) indeholder 'Headhunter' også andre lag. Ikke mindst et gennemgående tema om fædre og sønner (et tilbagevendende emne hos Hammerich), der tillige gør den psykologisk relevant for os, der aldrig kommer i nærheden af den verden, som beskrives her.

Enkelte mislyde – bl.a. en påklistret action-scene i et klædeskab og en spændingskurve, der flader noget ud til sidst – kan ikke spolere helhedsindtrykket af 'Headhunter' som en velkomponeret thriller med et menneskeligt ansigt.

Og så er den tilmed gennemsyret af bundsolidt håndværk fra Dan Laustens smukke fotografering til fornemt skuespil stort set hele vejen rundt.

Med makkerparret Mikkelsen og Moritzen i indlysende front. Det slår simpelt hen gnister mellem de to.