Filmen der gik helt i ged

5

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

’Mere af dette er sandt, end man skulle tro’ lyder indledningsteksten til Grant Heslovs ’The Men Who Stare at Goats’, der bygger løseligt på Jon Ronsons bestseller af samme navn.

Bogen beskriver den amerikanske hærs eksperimenter med diverse paranormale fænomener så som telepati, tankelæsning eller at stirre på dyr, til de dør af det – deraf titlen.

Forsøgene havde angiveligt deres storhedstid i 80’erne, og de involverede soldater gik under kodenavnet ’Jedi-ridderne’ (Reagan var som bekendt ret glad for ’Star Wars’) og programmet hed ’First Earth Battalion’.

Og det er vist ikke engang løgn.

Strandet i Kuwait
I filmen møder vi journalisten Bob Wilton (Ewan McGregor), som i 2003 er strandet i Kuwait, hvor han prøver at komme ind i Irak. Han render ind i den mystiske Lyn Cassady (George Clooney), som tager ham med på sin mission i Irak.

Cassady viser sig at være en af de oprindelige Jedi-riddere. Og via en lang række flashbacks får vi så fortalt historien om det, der i filmen hedder ’New Earth Army’ ledet af Vietnam-veteranen Bill Django (Jeff Bridges), der – efter at have tilbragt seks år i det amerikanske New Age/alternative miljø – er hjernen bag det hele.

Og for at få lidt konfliktstof ind i fortællingen har Jedierne selvfølgelig også deres Darth Vader – en vis Larry Hopper (Kevin Spacey).

Fjollede gags
Så langt så godt. Desværre er ’The Men Who Stare at Goats’ langtfra blevet den absurde komedie, som ellers ligger i stoffet.

Den stiller sig for det meste tilfreds med fjollede gags, og alle de gode kræfter overspiller fælt. Clooney gentager sit stirrende blik fra ’O Brother Where Art Thou?’ og Bridges parodierer sin rolle fra ’The Big Lebowski’, hvilket i begge tilfælde var sjovere første gang.

Historien er i sig selv så grotesk, at man havde vundet meget ved at holde igen med virkemidlerne. Og så fungerer den ganske enkelt ikke rent dramatisk. Der er snarere tale om en række enkeltstående sketcher.

Ofte har man det som vores to antihelte: de går og går og kommer ingen vegne. Der er med andre ord på flere planer tale om et mislykket eksperiment.