Biers 'Brødre' er bare bedre

For seks år siden lavede Susanne Bier den aldeles glimrende og anmelderroste film ’Brødre’ med Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas og Connie Nielsen i hovedrollerne.

Det er lidt af et vovestykke at kaste sig ud i at lave et remake af den, men det har den amerikanske instruktør Jim Sheridan alligevel gjort.

’Brothers’ fortæller historien om den rare, tjekkede kaptajn Sam Cahill – Tobey Maguire – der styrter ned under en mission med en militærhelikopter i Afghanistan. Alle, inklusive hans kone Grace (Natalie Portman) og deres to døtre, tror, han er død.

Ulykken får Sams flakkende, kriminelle lillebror, Tommy – Jake Gyllenhaal – til at træde i karakter og tage sig kærligt af Grace og pigerne.

Sam er imidlertid ikke død, og efter et rystende ophold i fangelejr vender han dybt traumatiseret hjem til familien, der har svært ved at genkende ham.

Man frygter det værste
Som altid, når amerikanerne piller ved en god film, frygter man det værste, men Jim Sheridans version er heldigvis både velspillet og velfortalt.

Han har ganske vist ændret nogle mindre ting i historien – ting, der ikke tilfører historien noget nyt eller bedre. Og som sådan er der ikke noget galt med hans udgave.

Antydningens kunst
Susanne Bier fortæller bare den gode historie endnu bedre, barskere og mere realistisk og nervepirrende, fordi hun forstår antydningens og underspillets kunst. Og det er netop de bittesmå ting, som sniger sig ind under huden og gør ’Brødre’ uafrystelig på en måde, som ’Brothers’ ikke er.

Om det er udtryk for større tillid til de danske biografgængeres intelligens, skal jeg ikke kunne sige, men selv om Jim Sheridan forsøger sig med en mindre bastant fortællestil end så mange andre amerikanske instruktører, så kommer han alligevel til at skære tingene lidt ud i pap undervejs.

Konflikterne er lidt mere højrøstede, pigerne lidt mere nuttede, Grace lidt mere dramatisk ked af det osv..

Den store forskel
Alt i alt er ’Brothers’ og ’Brødre’ et glimrende eksempel på, hvordan forskellen på en god film og en rigtig god film ligger i detaljen.