Grænseløst grusom

94

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

’Armadillo’ er en grænseløst og grusomt god dokumentarfilm – de stærkeste og mest realistiske 100 minutter om Danmarks krig i Afghanistan, der endnu er set.

Verdenspremieren ved filmfestivalen i Cannes er en imponerende milepæl for Janus Metz og hans fotograf Lars Skree.

De er så tæt på, at det lammer og kan ændre opfattelsen af krigen.

Derfor seks stjerner – og det er ikke af den slags, der er kendt fra skrivebordsgeneralernes skuldre!

Håbløs krig
Fire talebanere bliver nedslagtet til ukendelighed. Der ryger ved en fejltagelse en lille, afghansk pige med i købet ved en anden lejlighed. Selv om det ’bare’ er hverdagsbegivenheder i Afghanistan, kan det ikke undgå at få følger, men hvilke?

Ud over de moralske opkastninger og bekvemme fordømmelser vil vi formentlig igen opleve politikerne fedte sig uden om kerneproblemet:

At det er dem, der sender Danmark ud i en håbløs krig.

Og så kalder de det ved gud en ’fredsbevarende indsats’! Det gjorde amerikanerne også i Vietnam.

Selv forsvarets stjernetunge tinsoldater vil formentlig dolke deres egne og tage afstand fra de skånselsløse ’likvideringer’, som de i første omgang affejede som rygter, men som filmen nu viser nye realiteter om.

Et helvedes mareridt
Drengerøvssoldaterne på det beskidte job kan så passende få skylden for at have gjort, hvad de er blevet bedt om. Det er rent hykleri.

De er kommanderet ud for at hade og knalde talebanerne ned. Når den oplevelsestrang, der måske drev dem i første omgang, viser sig at være livsfarlig, fremkalder det en angstforråelse og en uhæmmet overlevelses-aggressivitet.

Politikerne kalder den slags ’en spændt situation’. Det er selvfølgelig et helvedes mareridt.

Troværdigt drama
Når kuglerne flyver om ørene, tror da Fanden (for det er kun ham, der fører krig), at de pornoglade drengerøvskrigere ikke begynder at slå op i de internationale konventioner og spørge talebanerne, hvor det gør ondt. De udrydder desperat alt, hvad der i sekundet kan true deres liv og førlighed. Det er krigens væsen.

Freden har en helt anden dagsorden, men hvem har set noget til den i Afghanistan?

Dokumentaren følger soldaterne fra kasernen i Slagelse, og til de er hjemme igen et halvt år efter – med flere sårede, to i kørestol og en dræbt. Det er et uhyggeligt troværdigt drama at opleve drengerøvenes forvandling. Deres liv bliver aldrig det samme igen. Nogle knækker, andre vil af sted igen, de fleste overlever.

Man havde gerne undværet denne film, men den er en skelsættende nødvendighed, indtil vanviddet er forvandlet til fred!

Janus Metz og Lars Skree skrev testamente, inden de tog af sted. Det ’brev’, de har sendt hjem, kan ændre opfattelsen af, hvad det er, Danmark er rodet ind i.

De udrydder desperat alt, hvad der i sekundet kan true deres liv og førlighed