Den såkaldt lettere ende af underholdningsbranchen kan godt være hård ved et
menneske. Især når musikken ikke spiller, som den skal. Det er Tommy Seebach
eller Tommy Tvebak, som vi kaldte ham dengang, et slående og desværre ikke
sjældent eksempel på.
Han fik succes i en ung alder som del af Sir Henry & His Butlers, og som
solist var han selveste Hr. Melodi Grand Prix i 70'erne og 80'erne, indtil
han i 90'erne bogstavelig talt blev dømt ude af DR og indledte en
alkoholmættet deroute. Den endte med spillejob i City-2, skilsmisse og den
nærmest forudsigelige død blot 53 år gammel - paradoksalt nok kort efter at
han endeligt havde kvittet ånden i flasken.
LÆS OGSÅ: DR
frygtede skandaler med Tommy Seebach
Banalt gribende
Sami Saif fortæller den banale, men ikke desto mindre gribende historie via
et væld af gamle klip, private filmoptagelser og interview med venner og
ikke mindst familien, konen Karen og de tre børn Rasmus, Nicolai og Marie.
Tommy var - heldigvis for filmen - smalfilm- og videonørd, der entusiastisk
dokumenterede familiens liv, når han altså var til stede, hvilket blev mere
og mere sjældent.
For 'Tommy' er også den klassiske fortælling om en mand, der var splittet
mellem familien og en kunstnerisk livsstil, der var decideret ødelæggende.
Og endte med både at miste baglandet og sjuske talentet væk.
'Tommy' fortæller os ikke noget, vi ikke vidste i forvejen, men den gør det
medrivende med en nærmest virtuos brug af det omfangsrige arkivmateriale.
Og så alligevel med en fornemmelse af, at man ikke kommer helt ind under
krøllerne og bag det evige smil hos Seebach.
Ingen kender svaret
Hvad var det egentlig, som drev ham - både da det gik opad og ikke mindst i
det frie fald mod afgrunden? Dét bliver man ikke meget klogere på. Måske
fordi ingen kender svaret.
Men om ikke andet har sønnen Rasmus Seebach fået en dyrt købt anvisning på,
hvordan man ikke skal forvalte sin karriere. Et rørende portræt og en
understregning af, at det, der lyder nemt og ligetil, ofte kræver benhårdt
arbejde.
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach: Jeg kan stadig mærke far
