Ny Clooney-film går lige i hjertet

2

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Er livet nemmere, fordi man bor i et tropeparadis som Hawaii? Er man bedre til at gribe dagen, leve livet fuldt ud og føle sig som et mere helstøbt menneske? Nej, selvfølgelig forholder det sig ikke sådan. Langtfra, nogle gange. ’Paradis? Fuck Paradis’, som hovedpersonen King (George Clooney), der bor og arbejder i Hawaii, udtrykker det. Ganske forståeligt, da hans kone ligger i koma efter en vandsportsulykke – og pludselig går det op for Matt, at han har arbejdet for hårdt og prioriteret hende, deres to døtre og de sande værdier for lidt. Og nu er det måske for sent.

Fremadrettet

Samtidig kæmper han med at skulle beslutte, om han skal sælge familiens dyrebare jord – og sandelig om det ikke snart skal vise sig, at han får endnu mere at kæmpe med. Mere skal ikke røbes her. Den slags film kan nemt blive meget tilbageskuende og ’hvis bare’-agtige. Udynamiske, klichéfyldte og sentimentale. Det er heldigvis langtfra tilfældet med ’The Descendants’, der er vidunderligt fremadrettet – ’hvad gør vi nu?’ i stedet for ’åh, hvis bare vi havde gjort’.

Lige på kornet

Livet går jo videre – død og ulykke til trods. Og uden at svælge unødigt i det, giver filmen da også anledning til at fundere lidt over, hvad man dog skal stille op med vrede, frustration og svigt. Historien som sådan er banal, til gengæld er den uhyre velfortalt. Instruktøren Alexander Payne (’Sideways’) har tidligere vist, at han mestrer kunsten at ramme mennesker lige på kornet med skarpe og til tider pinligt afslørende replikker – og balancere mellem det alvorlige og det virkeligt morsomme. Det gør han også her – og ’The Descendants’ går lige i både hjertet og lattermusklerne.

Uforudsigeligt

Soundtracket er desuden usædvanligt godt tilpasset til stemningen og tonen i filmen. Skuespillet er eminent hele vejen rundt, og her er masser af vidunderlige biroller – ligesom billeder, klipning m.v. sidder lige i skabet.

Og så kan man godt leve med, at slutningen måske er lige vel politisk korrekt – men heldigvis ikke umiddelbart forudsigelig undervejs. Sagt på en anden måde: ’The Descendants’ er en rørende, sjov og livsbekræftende film om død og ulykke, som du bør se.