I en infantil machodrøm af læder, kranier, stål og mere blod end i et svineslagteri har den lommefilosofiske og livstrætte lejesoldat Barney Ross, spillet af Sylvester Stallone, endnu en gang fået pumpet verdens samlede læderede action-adel op til fri leg. Denne gang skal Stallone og resten af lædertaskerne finde noget plutonium og samtidig nedkæmpe et albansk forbrydersyndikat af rendyrket ondskab.

Komiske optrin
Hvor ’Expendables 1’ lokkede ved at samle stort set alle action-koryfæer fra de sidste fire årtier, forsøger Sly sig i 2’eren også med en handling. Det er han ikke sluppet godt fra. Manuskriptet virker, som om det er skrevet af en abe på valium, og flere steder er der deciderede logiske nedbrud i historien. Det bedste ved filmen er Jean-Claude Van Damme som den europæiske super-skurk Jean Vilain. Han er reelt overbevisende og ubehagelig i rollen. Og hvem ville have troet, at den svenske kødbolle Dolph Lundgren ville slippe godt fra indtil flere komiske optrin?

Enkelte one-liners sidder lige i skabet, men i længden bliver det anstrengende ligesom de mange referencer til genren, der fungerede bedre i etteren. Filmen genopliver 80’ernes naive, toptunede actionkaskader og minder samtidig visuelt om nutidens konsolspil à la ’Call of Duty’, hvilket retter sig mod målgruppen af drenge/mænd under 20 og midaldrende mænd med massive tømmermænd, som nok kunne føle sig underholdt.