Action-film i 3D er en visuel rutsjebanetur

'Dredd' byder på en underholdende, teknisk tour de force i lyd og billeder

  • 'Dredd' er fremragende fotograferet af den dansk-engelske Anthony Dod Mantle, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Lars Von Trier under indspilningerne af 'Manderlay' og 'Anti-christ'. (Foto: SF-Film)
'Dredd' er fremragende fotograferet af den dansk-engelske Anthony Dod Mantle, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Lars Von Trier under indspilningerne af 'Manderlay' og 'Anti-christ'. (Foto: SF-Film)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 
'Dredd'. Instr.: Pete Travis. Medv.: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey, Wood Harris m.fl. 95 min. Premiere i 30 biografer
Ekstra Bladet:
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Judge Dredd kunne første gang ses på tryk i 1977 i andet nummer af det engelske tegneserieblad ’2000AD’.

Han er siden blev et ikon i hjemlandet, hvor både Anthrax, Madness, Human League og Manic Street Preachers har skrevet sange om og til den maskerede dommer, der huserer i et postapokalyptisk USA blandt de 400 millioner borgere i Mega City One.

Stram og tempofyldt
Pete Travis, der tidligere har stået bag den habile ’Vantage Point’ (2008), slipper noget bedre fra sit forsøg på at overføre serien til det store lærred. Man kan godt have manuskriptforfatteren Alex Garland mistænkt for rent plotmæssigt at have skelet en hel del til den indonesiske ’The Raid: Redemption’ (der netop er udsendt på dvd i Danmark).

Men kan man se gennem fingre med det, er der tale om en stram, konsekvent, tempofyldt og ikke mindst ret voldelig historie.

Vi ser aldrig andet end munden af Karl Urban i rollen som Dredd, og det sætter selvfølgelig visse begrænsninger på skuespillet. Det kompenserer han dog for med sin imponerende fysik. Men hovedrollen tilhører så afgjort den dansk-engelske fotograf Anthony Dod Mantle, for ’Dredd’ er først og fremmest en visuel rutsjebanetur af de mere svimlende slag. Hvilket så absolut er positivt ment. Ser man bort fra det grundlæggende meningsløse i de udpenslede modbydeligheder, er der tale om en underholdende, teknisk tour de force, der udnytter potentialet i 3D-formatet på nærmest blændende vis. Hverken mere eller mindre.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik