Persondata politik
Film-anmeldelser

Madagascar 3: Sikke et cirkus!

Der er fuldt knald på farverne og fjollerierne i den nye animationsfilm

  • Zebraen Marty, løven Alex, flodhesten Gloria og alle de andre skøre dyr er tilbage i 'Madagascar 3'. Denne gang fjumrer de på underholdende vis rundt i Europa. (Foto: UIP)
Zebraen Marty, løven Alex, flodhesten Gloria og alle de andre skøre dyr er tilbage i 'Madagascar 3'. Denne gang fjumrer de på underholdende vis rundt i Europa. (Foto: UIP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
’Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa’. Instr.: Eric Darnell, Conrad Vernon, Tom McGrath. Danske stemmer: Søren Fauli, Mick Øgendahl, Jesper Asholt. 93 min. Premiere i 94 biografer landet over
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Tredje gang er lykkens gang. Eller rettere: Sådan plejer det ikke at være i Hollywood og omegn, hvor det er de allerfærreste filmføljetoner, der holder sig godt gående, når de er nået til tredje runde. Men selv om 'Madagascar 3’ på ingen måde kan måle sig med sommerens mest vellykkede treer, ’The Dark Knight Rises’, så er de animerede løjer en positiv overraskelse. De bedste i serien, faktisk.

Fjollet firkløver
Det siger selvfølgelig heller ikke så meget. De to første ’Madagascar’-udspil var mildt sagt ujævne, og det krævede mere end almindelig velvilje at følge løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria fra Zoologisk Have i hjembyen New York til Madagascar og videre til Afrika.

I treeren drøner kvartetten til Europa, og der er ikke just opstået nye, dragende dybder i de sniksnakkende dyr af den grund. Til gengæld er underholdningsfaktoren hævet gevaldigt, når det fjollede, firbenede firkløver allierer sig med en europæisk cirkustrup med kurs mod The Big Apple.

Ustoppelig skurk
Jo bedre skurken er, jo bedre er filmen’. Dette motto fra salig Alfred Hitchcock gør sig i den grad gældende her, hvor løjerne kommer op i gear, når vi møder dyrenes nye modstander: Den kvindelige chef for det franske veterinærpoliti, fantom-furien Chantel DuBois, som er decideret ustoppelig. Dette er tosserier lavet efter devisen, at hvis der blot er rigeligt med action, er der næppe nogen i biografsalen, som savner logik eller lignende.

Og det lykkes minsandten. Næsten, i hvert fald. Ikke mindst, når DuBois udretter mirakler med en Edith Piaf-evergreen, eller under en herlig biljagt gennem Monaco gør Vespa-kørsel til en disciplin, der er OL værdigt.

Kulminationen er et farvestrålende klimaks, hvor man får én på 3D-brillen. Hold fast. Hold fest. Det er lige før, man glæder sig til en fire.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik