Ny Snehvide-film er en flad omgang

'Snow White and the Huntsman' leverer dog sjove dværge pakket ind i flot computergrafik

  • 'Charlize Theron falder fuldstændig igennem som den onde stedmor med groteske grimasser og himmelvendte øjne, der ligner noget fra det lokale egnsteater', skriver Ekstra Bladets anmelder og sender to stjerner afsted efter 'Snow White and the Huntsmen'. (Foto: Alex Bailey)
'Charlize Theron falder fuldstændig igennem som den onde stedmor med groteske grimasser og himmelvendte øjne, der ligner noget fra det lokale egnsteater', skriver Ekstra Bladets anmelder og sender to stjerner afsted efter 'Snow White and the Huntsmen'. (Foto: Alex Bailey)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 
'Snow White and the Huntsman'. Instr.: Rupert Sanders. Medv.: Kristen Stewart, Charlize Theron, Chris Hemsworth, Ray Winstone m.fl. 123 min. Premiere i 56 biografer
Ekstra Bladet:
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

For nylig fik vi Tarsem Sings pjaltede ’Lille Spejl på væggen der’ med en Barbieblank Lilly Collins som Snehvide og en hysterisk overspillende Julia Roberts som den onde stedmor. Der var endog meget langt til både brødrene Grimm og Disney.

Det er der også i Rubert Sanders fantasy-version, der bestemt ikke er egnet for børn, og nok mest er møntet på teenage-fans af film som ’The Hunger Games’ og ’Twilight’-serien. Der er da også stjernen fra sidstnævnte, Kristen Stewart, som spiller titelrollen. Og selv om hun i både ’Adventureland', ’Welcome to the Rileys’ og ’The Runaways’ har demonstreret, at hun sagtens kan spille karakterskuespil, så fremstår hun helt udynamisk her og benytter sig af højst to eller tre ansigtsudtryk gennem de to meget lange timer.

Falder også igennem
Endnu mere overraskende er det, at Charlize Theron også falder fuldstændig igennem som den onde stedmor med groteske grimasser og himmelvendte øjne, der ligner noget fra det lokale egnsteater. Og med de to centrale roller sat i skak på den måde, er der ikke så meget andet at komme efter.

Historien afviger noget fra den klassiske version, men det bliver den ikke bedre af. Til gengæld er Bob Hoskins, Ray Winstone m.fl. ret sjove som de syv, flabede dværge, og ’Snow White and the Huntsman’ er faktisk ret flot skruet sammen på det rent billedtekniske plan. Men som så mange gange før hjælper det ikke med nok så mange computere på overarbejde, når det helt basale – manuskript og skuespil – ikke er på plads.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik