Persondata politik

Viggo Mortensen er eminent som Freud

David Cronenbergs film om Sigmund Freud og Carl Jung er begavet og velspillet

  • Hovedomdrejningspunktet i 'A Dangerous Method' er det komplekse forhold mellem de to legendariske psykoanalytikere. (Foto: Scanbox)
Hovedomdrejningspunktet i 'A Dangerous Method' er det komplekse forhold mellem de to legendariske psykoanalytikere. (Foto: Scanbox)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
'A Dangerous Method'. Instr.: David Cronenberg. Medv.: Michael Fassbender, Viggo Mortensen, Keira Knightley, Vincent Cassel m.fl. 99 min. Premiere i dag i 68 biografer
3 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Når emnet nu er to af de vigtigste figurer inden for psykologien – Sigmund Freud og Carl Jung – og instruktøren hedder David Cronenberg, så er det første, der slår én, hvor traditionel og sober en film ’A Dangerous Method’ egentlig er. Vi er endog meget langt fra ’Videodrome’, ’Nøgen Frokost’, ’Blodbrødre’, ’Crash’ eller andre af Cronenbergs karakteristisk urovækkende værker.

’A Dangerous Method’ ligner faktisk mere en bundsolid BBC-produktion eller tilsvarende, men det behøver der selvfølgelig heller ikke være noget i vejen med. Man sidder dog lidt med fornemmelsen af, at det egentlig mere er manuskriptforfatteren Christopher Hamptons film end instruktøren Cronenbergs. Men så er det jo heldigt, at Hampton har skrevet et ret godt manuskript.

Interessante skuespillere
Og at man har fået to af tidens mest interessante skuespillere, Michael Fassbender og Viggo Mortensen, til at spille hhv. Jung og Freud. Keira Knightley har fået en del flak for sin rolle som kvinden imellem dem – Sabina Spielrein, der var hysterisk patient hos Jung, men siden selv blev en af de første kvindelige psykoanalytikere – men jeg synes nu, hun gør det overbevisende.

Hovedomdrejningspunktet er venskabet og siden uenighederne mellem Jung og hans mentor Freud, som – hvis man skal sige det meget kort og firkantet – går på, hvor tæt man kan tillade sig at involvere sig med sine patienter (nærmere bestemt Spielrein), samt Freuds grundlæggende meget rationelt orienterede tilgang versus Jungs stedse mere mystiske, hvis ikke deciderede okkulte metoder.

Da samtaleterapien er i centrum, er det i sagens natur en film, hvor der snakkes meget. Og ’A Dangerous Method’ har klart sin styrke som begavet historiefortælling frem for som original, visuel oplevelse. Med andre ord en film, der er lavet mere med overjeget end med underbevidstheden.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik