Katastrofix

Pengene er brugt skidt i ny Asterix-film, der er den dyreste franske film nogensinde. Det mener Ekstra Bladets anmelder, som giver to stjerner

12:00 - 09. feb. 2008 | Henrik Queitsch

'Asterix og De Olympiske Lege'. Instr. Frédéric Forestier og Thomas Langmann. Medv.: Clovis Cornillac, Gérard Depardieu, Alain Delon, Benoît Poelvoorde m.fl. 118 min.

René Goshinny og Albert Uderzos gæve gallere, Asterix og Obelix, har to gange tidligere været forsøgt overflyttet fra tegneseriemediet til spillefilm. Begge gange med rærlige resultater til følge.

Men det har ikke forhindret, at man nu lancerer tredje ombæring. Som med et budget på mellem 75 og 80 millioner euro tilmed er den dyreste, franske film nogensinde. Til det kan man kun sige, at sjældent har så mange penge været brugt så skidt.

Bevares, kulisserne er flotte, og der er masser af kostumeklædte statister, men historien kan stå på en halv serviet, og de ellers herlige figurer bruges nærmest katastrofalt dårligt.

Gérard Depardieu ligner ligesom i forgængerne Gérard Depardieu, udklædt som Obelix til fastelavn i en stille rødvinsbrandert, og den nytilkomne Clovis Cornillac er en ufrivillig joke som Asterix.

Vandet trekantsdrama
Det er muligvis derfor, at de er reduceret til bifigurer i deres eget univers, og omdrejningspunktet i stedet er et vandet trekantsdrama mellem den fjollede, galliske poet Romantix (Stéphane Rousseau), den græske prinsesse Irina (Vanessa Hessler) og den tumpede kejsersøn Brutus (Benoît Poelvoorde). Og striden mellem de to bejlere skal så afgøres ved de olympiske lege.

Der gives ingen bonuspoint for at gætte vinderen på forhånd.

Især Poelvoorde er gennemført ulidelig som Brutus, men ingen udmærker sig her. Tegneseriens oprindelige kvaliteter og ofte raffinerede humor er der intet tilbage af, og man kan undre sig over, hvem man egentlig har haft i tankerne som modtagere.

Ældre fans vil blot krumme tæer over at se klenodierne misbrugt så skammeligt, mens yngre seere intet vil fatte af den amorøse historie og de klodsede, historiske referencer – og have svært ved at sidde stille i de stive to timer, miseren spiller.

En regulær katastrofix.