Persondata politik

Jeppesen: Se godt ud nøgen

Jeppesen er igen først med det sidste nye fra Kanal 4

  • Jim er ved at lære mig, at sorte kvinder er strammere længere tid, mens hvide kvinder har en bedre benstruktur. Helle Thorning har til gengæld Peach Melba-krop. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Jim er ved at lære mig, at sorte kvinder er strammere længere tid, mens hvide kvinder har en bedre benstruktur. Helle Thorning har til gengæld Peach Melba-krop. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
- Er Helle lækker nøgen?

- Jeg tror faktisk, hun er sjældent lækker nøgen.

Hvad fanden betyder det!?!

- Hun er jo ikke, som danske kvinder er flest. Jeg ved ikke, om hun dyrker bodybuilding, men hun er slankere end Bente fra Brovst.

Og sandelig om han ikke følger op med et klassik retorisk spørgsmål:

- Er alle kvinder ikke lækre nøgne?

- Jo, hvis man elsker kvinden, er man selvfølgelig ligeglad med, hvordan hun ser ud, bare hun ikke er tyk, og bare hun stadigvæk er lækker.

- Det er sådan noget, folk i reklamebranchen siger. Rigtige mænd tænder på deres kæreste, uanset hvordan hun ser ud.

Jeg sidder med Jim Lyngvild. Forfatter, modeskaber, livsstilsarkitekt og snart med eget program på Kanal 4.

Store numser
- Jeg vil godt give dig ret i, at der er meget status i at kunne tænde på sin kæreste uanset hvad, men det gør det jo ikke lettere.

- Mit program handler faktisk ikke om at ændre kvinder, det handler om at nyde dem, som de er. Jeg vil skide på Eurowoman og tynde kvinder. Jeg vil skide på de vrangbilleder. Jeg kan ikke finde et magasin, der hylder kvinder med former.

- Big Butts.

- Der er ikke så meget tøj i det magasin.

- Det kan der være noget om. Men dit nye, fantastiske, epokegørende, nyskabende program får altså grimme kvinder til at føle sig mindre grimme?

- Mit program får kvinder med former til at holde af at have former.

Det lyder ubehageligt.

- Men holdbarhedsdatoen kan du ikke gøre noget ved?

- Det er det indre, jeg gør noget ved, og det ydre i form af tøj. For få klæder sig efter deres krop.

Pille ved Divya Das
- Hvordan er Helles tøj?

- Hun prøver lidt at kopiere Mary. Diskret, klassisk og enkelt med stjernedyre detaljer.

- Hvordan er hendes krop?

- Peach Melba-formet med et twist af skovbær. Men hun lider lidt af nældefeber. Hun er lidt rød i enderne. Jeg ville sende hende til dermatolog.

- Jeg har lavet en lille liste med kvinder, jeg godt kunne tænke mig at se nøgne. Lise Rønne, Louise Bjerregaard, Natasja Crone, Divya Das og hende fra 'Summasummarum', som er med i 'Absalons Hemmelighed' nu.

- Dem vil du gerne se nøgne?

- Ja.

- Men det er jo også kvinder, der er perfekte efter standardmål.

- Ja. Må man pille lidt?

- Selvfølgelig må du ikke det. Nå, men mit program kommer i uge seks, og kvinder er stadig meget velkomne til at melde sig på segodt .

- Og så kommer jeg og piller.

- Nej, for det må du ikke.

Joan Ørting nøgen
- Er det ikke rigtigt, at liderlighed ødelægger lykken?

- Jo, egentlig ødelægger liderlighed jo alt.

- Så hvad skal man gøre?

- Skriv til Joan Ørting.

- Hende kunne jeg også godt tænke mig at se nøgen. Bare for sjov.

- Hun er fantastisk.

- Du har set hende nøgen?

- Nej, men jeg ved, hvordan hendes mand ser ud nøgen.

- Okay, det går an.

- Der er rigeligt af ham, mere vil jeg ikke sige.

- Kan du så ikke til gengæld afsløre noget mere om dit program? Hvordan bliver studiet? Hvilke farver skal gulvtæppet have? Har I fået lavet logo?

- Det bliver meget rent og sådan med kvinden i centrum, vi skal fokusere på hende og ikke et fancy studie, og så skal vi meget ud at shoppe.

Uh ... Jeg er ved at dø af spænding.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik