Den grænsesøgende Ekstrababe Rebecca tænder på det ekstreme, og hendes sommerplaner får Ekstra Bladets journalist til at tabe vejret
11:30 - 11. aug. 2008 | Anders Rune Jansen

- Jeg kan slet ikke klare kontrollerende fyre, det er 'my way or the highway', siger 20-årige Rebecca. (Foto: Starduststudio.dk)
Mens andre slikker sol i ferien, klatrer Rebecca i klipper på Korsika, og kaster sig ud fra otte meter høje vandfald. Lad dig ikke snyde af det blide udseende, for her er en pige der brænder for vilde aktiviteter.
– Jeg elsker ekstremsport, og på Korsika kan man gå hele vejen. Du kan ting, som ikke er tilladt andre steder, siger den 20-årige kækt.
I år er det planen at whitewater rafte, springe i vandfald, klatre i kæmpe-træer og måske lidt faldskærmsudspring. En hel måned for fuld udblæsning på middelhavsøen – men bliver der slet ingen chance for at fange hende i en bikini på ’ferien’?
– Indimellem ligger jeg da på stranden, men jeg elsker bare at prøve grænser af, forklarer Rebecca.
Om det også gælder i soveværelset, må stå hen i det uvisse. Men det finder den ’relativt nye’ kæreste, som Rebecca tager med på turen, nok ud af.
Gør hvad jeg har lyst til
Når hun ikke er i udlandet på jagt efter halsbrækkende oplevelser, går
Rebecca mest op i sin dans, som hun dyrker slavisk.
– Jeg danser nærmest hver dag, og i byen tilbringer jeg hele natten på dansegulvet, fortæller hun.
Alligevel er den kønne danser blevet beskyldt for at være klodset. Hun har blandt andet brækket en arm hele fire gange, men fortsætter på trods af ’uheld’ med at leve vildt.
Den attitude kan giver problemer med jaloux fyre, og det orker Rebecca ikke:
– Jeg kan slet ikke klare kontrollerende fyre, det er ’my way or the highway’, siger skønheden.
Og derfor skal kæresten heller ikke blande sig i hendes første vovede billedserie:
– Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Han har ikke noget, at skulle have sagt, lyder det.
Macho-redaktionen kunne ikke være mere enige.
Foto: starduststudio.dk. Tøj: Abecita/Pr Connect og modellens eget. Lents Modelling Agency