Ekstrababe elsker nye ting i sengen

Ugens Ekstrababe, Martyna Miciute, elsker eventyr, udfordringer og overraskelser. Også i sengen, hvor manden skal have selvtillid

10:45 - 10. okt. 2008 | Kristian Kornø

- Jeg elsker at feste. Det er rart at være kommet til et land, hvor man holder lige så meget af gang i den, som vi gør derhjemme, siger den 19-årige litauer.

Når man ser Martyna Miciute fra Litauen, må man lægge de politiske holdninger på hylden og takke tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen for hans hurtige anerkendelse af de baltiske stater. Den 19-årige model er mere end velkommen i Danmark. Den unge studerende har kun boet en måned i landet, men hun elsker allerede de nye, anderledes omgivelser.

– Jeg elsker eventyret og nye udfordringer. Jeg vil gerne prøve at bo i mange lande, fortæller hun.

Udfordringer i sengen
Men det er ikke kun på udenlandsrejser, at singlepigen kan lide overraskelser og eventyr. Soveværelset er også et sted, hvor Martyna Miciute holder af nye oplevelser.

– Jeg elsker at prøve nye ting i sengen. Jeg kan godt lide at blive udfordret, og det er generelt et af de krav, jeg stiller til en fremtidig kæreste. I sengen skal han samtidig være selvsikker og vide, hvad han vil. Ellers er det også svært at tilfredsstille andre.

Skal du have en chance for at score Martyna Miciute, skal du smutte forbi ’smilets by’. De næste tre år studerer den østeuropæiske pige marketing management og kommunikation i Århus. Selv om den 19-årige kun har boet her i kort tid, så holder hun allerede meget af Danmark.

– Danskerne er søde og hjælpsomme. De smiler og vil altid gerne hjælpe dig på vej, hvis der er noget, du ikke kan finde. Jeg valgte først og fremmest at læse her, fordi der er et godt studiemiljø og en god atmosfære.

Elsker at feste
Danmark har dog også en side, som den unge litauer ikke er så glad for. På trods af hun kun har været her en måned, syntes hun, at det regner alt for meget. Selv om det kan være koldere i Litauen, er hun rigtig træt af regnen i Danmark. Når det står ned i lårtykke stænger, kan den unge litauer dog kaste sig ud i en af sine andre yndlingsbeskæftigelser.

– Jeg elsker at feste. Det er rart at være kommet til at land, hvor man holder lige så meget af gang i den, som vi gør derhjemme. Jeg elsker at danse og fyre den af, og det er jo også sådan, man møder nye mennesker. Måske ligefrem en kæreste, siger hun.

Foto: Jonasaksel.com. Bureau: Allure Models.

Img