- Jeg har været slem, indrømmer Ekstra Bladets journalist blankt, da 23-årige May-Britt afslører, hun gerne vil arbejde med unge kriminelle
11:01 - 17. okt. 2008 | Peter Roelsgaard
Det er lige før, hun selv synes, at billederne som pinup-pige er for sobre, men stilen kan alligevel ikke skjule, at May-Britt Trontveit Jensen er endog særdeles godt skåret fra Vorherres side.
En herre, der satte hende i verden for 23 år siden i den lille norske by Treungen i Telemark som datter af en norsk mor og dansk far. Stedet er en meget kristen by, der blandt andet dikterer en 21-årig aldersgrænse for køb af alkohol!
– I Treungen kender alle hinanden, så det blev lige småt nok. Jeg kan godt lide storbyen, hvor der er lidt gang i den, lyder det fra blondinen, der nu tager konsekvensen og flytter til København til december, hvor hun har fundet en lejlighed sammen med sin kæreste.
Scorede klasselæreren
En kæreste, May-Britt ikke har været sammen med så længe, men trods alt har
kendt siden 7. klasse.
– Han er faktisk min gamle klasselærer, som jeg pludselig fandt på Facebook. Dengang var jeg så forelsket i ham, så jeg prøvede at poke ham. Vi mødtes, og der var gnist, selv om vi begge har forandret os, griner skønheden.
Den tidligere klasselærer skal dog ikke sætte næsen alt for meget op efter at få sin ekselev for sig selv lige med det samme. May-Britt weekendarbejder lige nu som handicaphjælper for en spastiker i Aalborg – et lignende arbejde vil hun gerne fortsætte med i København.
– Det hygger jeg mig meget med. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde med kriminelle børn. Det skal være noget, hvor man hjælper andre, fortæller May-Britt som var det en opfordring til alle I lovlydige læsere om at finde jeres mere mørke side frem.
Machos reporter lægger gerne ud og indrømmer blankt, at han engang nuppede en pakke Stimorol i Kvickly.
Vil klædes ud
May-Britt Trontveit Jensen overvejer dog også at starte på
socialpædagoguddannelsen, som hermed kan se frem til et stort rykind af
mandlige ansøgere, men først for står dog modelkarrieren.
– Det er skidesjovt at blive stylet, få sat mærkeligt hår, klæde sig ud og være en person, man ikke er. Det kunne jeg godt tænke mig at kunne leve af, og det bliver fedt at komme i Ekstra Bladet, griner hun.