Paradise Hotel-baben Mona Clausen er så træt af den slags kommentarer, men vi kunne ikke dy os
11:30 - 08. apr. 2008 | Tomas Roar

Fire slanger har Mona hjemme i domicilet på Nørrebro i København, så hun ved, hvordan man snor sig. De evner får hun brug for, når hun i dag vender tilbage til Paradise Hotel. (Foto: Starduststudio.dk)
FOR ET PAR uger siden entrerede Susan K. Paradise Hotel i et inferno af øl og hornmusik, men nu er tiden inde til, at de mandlige deltagere for alvor begynder at passe på de ædlere dele.
Mona Clausen var egentlig dømt ude af dysten, men intet kan holde en slangetæmmer nede. Og i morgen aften er Nørrebro-godten tilbage på hotellet, hvor gæsterne varter hinanden op i hoved og røv - bogstaveligt talt.
- Parrene er så sammentømrede, så jeg ved godt, at mine chancer for overlevelse ikke er store, men jeg kommer ind for at lave en masse ravage, ligesom Susan gjorde. Og det må jeg sige lykkes, smiler den 24-årige brunette kækt.
Tæm min slange
I kraft af sit arbejde som slangetæmmer, ved hun også en del om, hvordan man
styrer de mere aggressive dele af den mandlige krop.
- Jeg er rimelig vant til at høre dårlige kommentarer fra fyre som ’kan du ikke også tæmme min slange?’, men det virker ikke - overhovedet, lyder det overbevisende fra Mona, uden hun dog kan holde smilet tilbage.
Men selv om drenges scorebemærkninger til tider kan være lidt komiske, kan hun sagtens selv finde på at bruge sin profession i jagten på en slange.
- Om man scorer på at være slangetæmmer? Ja, det gør man sgu nok, må jeg ærligt indrømme.
Ud af terrariet
Det betyder dog ikke, at det er helt så ligetil at nedlægge tæmmeren, og du
skal være hurtigt ude af terrariet, hvis du skal have en chance.
- Det er lidt svært at score mig i byen. Dels fordi jeg ikke går så meget i byen, og dels fordi jeg ikke lige synes, det er stedet at finde en kæreste.
Skulle du stadig have lyst til at gøre et forsøg, ligger kriterierne fast.
- Den perfekte mand skal have charme, vide, hvad han vil og vil med mig, og så skal han have et godt blik, et charmerende smil og en god røv.
Sådan!
Et held for os andre, at der ikke findes nogen drenge på Paradise Hotel, som kan leve op til de krav. Så har vi alle stadig chancen for at møde Mona som single, når hun returnerer til København og diskoteket luux.