Vi ville begynde at træne, hvis vi boede i Præstø. Mød fitnessinstruktøren Natalie - hun er single
11:43 - 22. apr. 2008 | Carsten Norton

Bliv! Natalie overvejer at gå i lære som maler, hvilket giver pletter på tøjet. Lige nu arbejder hun som fitness-instruktør, hvor man risikerer at få en krop som denne. Såååå ... Hvorfor ikke blive ved din læst?!(Foto: christiangruner.com)
EGENTLIG SKULLE HUN have været i gang med at svinge penslerne, men i stedet
tilbringer 24-årige Natalie for øjeblikket det meste af tiden i det lokale
træningscenter.
Og mon ikke masser af ungersvende er glade for, at Præstø-pigen skiftede
lærepladsen som maler ud med en tjans som fitnessinstruktør, hvor hun kan
holde formerne ved lige som en del af jobbet?
Planen er dog stadig en læreplads, men sådan en er ikke nem at finde.
Er det overhovedet særlig feminint at være håndværker?
- Faktisk er der flere og flere piger, der bliver malere. Det er et håndværk,
hvor vi godt kan være med rent fysisk, og jeg kan godt lide at male, selv om
det er noget, de fleste hader. I det hele taget kan jeg godt lide at bruge
mine hænder og være fysisk aktiv.
Det kan vi godt sætte os ind i. Gælder det også i fritiden?
- Lige nu er jeg faktisk single og bruger derfor masser af tid sammen med
kammeraterne. Men jeg skal da have en kæreste igen på et tidspunkt og har da
også nogle profiler på nettet. Jeg er nemlig ikke så meget for at møde fyre
i byen.
Selv om Natalie Hegaard ikke samler nye bekendtskaber op i nattelivet, kan
hun godt lide at vise sig frem for omverdenen som for eksempel her i
billedserien.
- Man kan nok ikke kalde mig blufærdig, og jeg har efterhånden været med i en
del billedserier. Det er sjovt, især når det er en god fotograf som i dette
tilfælde. Og for det meste får jeg kun positive reaktioner. Der har desværre
også været et par mindre gode, så nu har jeg fået hemmeligt nummer.
Fair nok, men hvordan kan eventuelle interesserede finde dig, når du ikke går
i byen og har hemmeligt nummer?- Via min hjemmeside, for eksempel.
Adressen er www.natalieh.dk.
Okay. Har du så et godt tip til, hvordan fyrene skal opføre sig, hvis du
skal falde for dem?
- Jeg er nok mest til den slags, der råber lidt højt og ikke er bange for at
føre sig frem. Dem, der står ovre i hjørnet og træder sig selv over tæerne,
er ikke lige mig. Jeg skal da have en kæreste igen på et tidspunkt og har da
også nogle profiler på nettet