Eik Skaløe blev kun 25 år, nåede at indspille blot otte numre og gav cirka et dusin koncerter. Han er ikke desto mindre blevet en af de mest sagnomspundne personer i dansk rock nogensinde.

Både fordi Steppeulvenes enlige album ’Hip’ fra 1967 på stort set alle tænkelige planer er begyndelsen på en selvstændig dansk rocktradition, og fordi hans spektakulære selvmord på grænsen mellem Pakistan og Indien i oktober 1968 er den slags stof, man bygger myter af.

Og så har det også hjulpet på sagen, at det har været sparsomt med fakta, hvilket jo giver plads til fantasien.

Imponerende

Det råder Jan Poulsen nu bod på med vanlig grundighed her, hvor Eiks livsforløb fra spejderdreng over kriminel narkoman til visionær poet og rejesende i både indre og ydre landskaber oprulles minutiøst. Og tak for det. Jeg tvivler på, at der findes flere sten at vende.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Poulsen er en bedre journalist end skribent, hvilket indimellem gør læsningen til en noget flad oplevelse.

Det er ikke desto mindre en imponerende indsats, der må være obligatorisk stof for enhver med interesse i emnet