Bøger

Norsk forfatter var en følsom drengerøv

Karl Ove Knausgård skriver blændende om ungdommens weltschmerz

  • Knausgårds romanprojekt ligner et moderne hovedværk i nordisk litteratur, skriver Ekstra Bladets anmelder og kaster fem store stjerner efter fjerde bind af 'Min kamp'. (Foto: Astrid Dalum/Polfoto)
Knausgårds romanprojekt ligner et moderne hovedværk i nordisk litteratur, skriver Ekstra Bladets anmelder og kaster fem store stjerner efter fjerde bind af 'Min kamp'. (Foto: Astrid Dalum/Polfoto)
1/2
Næste »

Karl Ove Knausgård: Min kamp 4 541 sider. 350 kr. Lindhardt og Ringhof

5
6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Fjerde bind i norske Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanprojekt ’Min kamp’ udspiller sig i en lille, indavlet flække i Nordnorge, hvor den 18-årige Karl Ove har søgt frivillig eksil i et job som lærervikar. Her sysler den idealistiske forfatterspire med novelleskrivning, mens han famler sig vej gennem dagene på en cocktail af ungdommelig weltschmerz, tårnhøje branderter, konstant ståpik og et festfyrværkeri af for tidlige sædafgange.

Rablende anarki
Alkoholrusen bedøver den unge Karl Oves usikkerhed og sætter drifterne og længslerne fri i et rablende og følsomt anarki, som er mesterligt beskrevet. Stærk er også bogens essayistiske passager om musik fra Lloyd Cole til Talking Heads, der løber som et stemningsfuldt lydtæppe under knægtens stadig mere desperate forsøg på nedlægge en pige. En mission, der omsider lykkes – i et svedigt og indelukket telt på Roskilde Festival. I forhold til de første tre bind fylder de poetiske naturbeskrivelser denne gang mindre, mens kulden fra Knausgårds dæmoniske og utilregnelige drukkenbolt af en far stadig bider i periferien. Romanen er fortalt fra den 18-årige knægts perspektiv og begrænsede erfaringshorisont, hvilket skaber et nærvær og en levende personskildring, som ligner stilen hos mesterforfatteren Knut Hamsun. Knausgård holder fint kadencen i dette selvmorderiske romanprojekt, som allerede nu ligner et moderne hovedværk i nordisk litteratur.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte