Ærlige Sara Bro: Jeg har sendt nøgenbilleder

To ud af tre radioværter på 'Go' Morgen P3' indrømmede i mandagens program, at de på et tidspunkt har sendt nøgenbilleder til deres kærester

Både Tue Blædel og Sara Bro har sendt og modtaget nøgenbilleder til deres kærester. Det afslørede de to populære radioværter fra 'Go' Morgen P3' mandag morgen. Foto: Petra Kleis / DR
Både Tue Blædel og Sara Bro har sendt og modtaget nøgenbilleder til deres kærester. Det afslørede de to populære radioværter fra 'Go' Morgen P3' mandag morgen. Foto: Petra Kleis / DR

- Har I nogensinde sendt eller modtaget et nøgenbillede fra en kæreste? Spurgte Tue Blædel sine to medværter i mandagens udgave af 'Go' Morgen P3'.

En artikelserie fra dagens Berlingske omkring delingen af nøgenbilleder blandt unge gymnasieelever i dagens Danmark var nemlig et punkt på dagsordenen hos de morgenfriske radioværter på P3.

Tony Scott var hurtig til at afvise sin kollegas nærgående spørgsmål, men både Sara Bro og Tue Blædel selv måtte krybe til korset og indrømme, at de i tidens løb faktisk havde sendt frække billeder til deres udkårne.

Se også: DR: P3 står i en vanskelig situation

- Jeg har også sendt et billede og modtaget et, svarede Sara Bro.

Men ingen af de to kendte P3-værter havde derimod forsøgt eller prøvet at dele ét af disse billeder:

- Men i forhold til at dele et billede… Nu bliver det lidt frelst, for det har jeg faktisk aldrig gjort. Men det var også som om, at det var i mobiltelefonens tidligere dage. Jeg siger ikke, at der ikke fandtes Facebook-grupper dengang, men det var ikke så stor en ting, følte jeg. Det var mere som et elektronisk kærestebrev i en eller anden grad, tilføjede og forsikrede Tue Blædel.

Se også: Sara Bro afslører: Har fået 15 år yngre kæreste

Artiklen fortsætter under billedet...

Sara Bro har fået en ny mand i sit liv. Foto: Stine Tidsvilde
Sara Bro har fået en ny mand i sit liv. Foto: Stine Tidsvilde
 

Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulent i digital dannelse Søren Hebsgaard i samarbejde med hele seks gymnasier har 24 procent af de danske gymnasieelever sendt et afklædt billede af sig selv til enten en ven eller en kæreste.

Det vil sige, at godt en fjerdedel har prøvet at dele nøgenbilleder af sig selv. Det skriver Berlingske mandag.

Det seneste års heftige debat og fokus på den krænkende handling at dele nøgenbilleder uden tilladelse har altså ikke fået unge teenagere til at afholde sig fra at sende afslørende billeder af sig selv fra mobiltelefonen.

Undersøgelsen viser også ifølge Berlingske, at omkring otte procent af pigerne – af de i alt 2.689 udspurgte gymnasielever – har svaret, at de uden samtykke har delt et billede af en anden person. 19,8 procent af drengene svarer ligeledes, at de har delt billeder af andre uden tilladelse.

På grund af risikoen for brystkræft fik radioværten fjernet sine bryster, men nu har hun fået lavet nye, og de er vokset i størrelse

Se også: Dansk radiovært: Mine bryster er blevet dobbelt så store

Og det er tal, som overrasker de tre værter på 'Go' Morgen P3'.

- Jeg håbede, det var lavere. Jeg håbede, at der i gymnasiet nu var kommet en ny generation, der sagde: 'Selvfølgelig gjorde vi ikke det.' Det siger jo noget om, at selv om vi har snakket om det en milliard gange, så er det ikke feset ind endnu, sagde Sara Bro, der håber, at unge fremover virkelig tænker sig ekstra godt om, før de sender letpåklædte eller deciderede nøgenbilleder til venner eller kærester ude i cyberspace.

Efter at have spurgt ind til lytternes egne erfaringer og oplevelser vedrørende nøgenbilleder, ringede flere derfor ind for at fortælle, hvordan de selv havde oplevet at sende, men også at dele mere eller mindre fortrolige billeder – og mange af dem angrede og fortrød deres handling.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen