Anne Gadegaard viser hud igen: Jeg bliver rigtig flov

Den tidligere MGP-vinder deler ofte frække billeder af sin krop. Men det har ikke altid været sådan

Den unge, smukke og tidligere MGP-vinder, Anne Gadegaard, er ikke bleg for at vise hud på de sociale medier.

Hun har tidligere udtalt, at hun er ærgerlig over, at hun ikke kan rende rundt nøgen i offentligheden. Men det har ikke altid været sådan.

Sangerinden fik nemlig strækmærker i en tidlig alder, og det har gjort hende flov i mange år.

- Da jeg var 18 år gammel, fik jeg allerede strækmærker, skriver hun på sin blog.

Se også: Anne Gadegaard viser hud: 'Jeg foretrækker at gå nøgen'

Viser hud igen
På sin blog skriver 'Arabiens drøm'-stjernen, at hun ofte havde lyst til at skrige 'voksne' kvinder i hovedet, når de sagde, at hun ikke burde have strækmærker i en ung alder.

Hun viser derfor hud igen som et opråb til unge piger, der ikke skal være kede af deres kroppe.

Anne Gadegaard smider tøjet og poserer i et par små, sorte trusser og et par bare ben med teksten 'de er kommet for at blive'.

Deler ikke for flere likes
Det er ikke første gang, at sangerinden viser hud på sin blog. Hun har flere gange poseret i bikini på diverse sociale medier.

Billederne får ofte et væld af likes og kommentarer, men det har ingen betydning for Anne Gadegaard. Hun har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at hun er ligeglad.

- Jeg er ikke idiot, jeg ved godt, at der kommer flere klik af det, men det er vitterlig ikke derfor. Det er for eksempel også et emne, jeg ofte diskuterer med mine veninder.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen