Danske kendte

Annette Heicks mand stopper som kok for dronningen

Kan ikke klare arbejdet efter ulykken, hvor han brækkede nakken

  • Jesper Vollmer heick har fortsat bøvl med sit højre ben. Foto: Linda Johansen
Jesper Vollmer heick har fortsat bøvl med sit højre ben. Foto: Linda Johansen

Først når Jesper Vollmer Heick lige at få 'ti-års-medaljen' for tro tjeneste i kongehuset, og per 1. juli stopper han så med at lave mad til dronningen og prinsgemalen. Forklaringen er, at han ikke længere kan klare sit arbejde i de kongelige køkkener på grund af de mén, han stadig har oven på ulykken i Thailand sidste år, hvor han brækkede nakken.

- Jeg har opgivet at blive den gamle Jesper igen. Det har gjort ondt at nå til den erkendelse, men siden jeg begyndte som køkkenchef igen - og det var d. 7. september, da regentparret vendte tilbage fra ferien på Caix - er jeg løbet ind i det ene nederlag efter det andet. Jobbet er simpelthen for hårdt og for tungt, og jeg kan ikke arbejde i det tempo, jeg skal, når en stor frokost eller middag skal køre, forklarer Vollmer.

Se også: Jesper Vollmer Heick: Min mandeselvopfattelse knækkede i kørestolen

Den 42-årige Vollmer understreger, at der er en grænse for, hvor man slag, man kan tåle, uden at gå i stykker.

- Der har været mange dage, hvor jeg er kørt hjem og har været meget ked af det. Jeg vidste jo, hvad det var, jeg skulle tilbage til, og jeg havde glædet mig. Men pludselig kunne jeg ikke kende mig selv i køkkenerne. Jeg har selv designet og moderniseret mine arbejdspladser på Amalienborg og på Gråsten, og de er meget funktionelle, men størrelsen og indretningen er ikke gjort med henblik på, at køkkenchefen er nødt til at støtte sig til en stok, når han skal rundt. Derfor fik jeg smerter, fordi alt, hvad jeg gjorde, var uhensigtsmæssigt, siger Jesper Vollmer.

annette-heick EKSTRA Kendte Heick: Jeg savner min mand og min hverdag

Dronningens køkkenchef har haft svært ved at se i øjnene, at han ikke længere kunne fylde stillingen ud.

- Når selv en frokost til 14 på Fredensborg Slot bliver et problem, så har jeg ikke mere at gøre her. Jeg har altid sat en ære i at udføre mit job godt, og derfor skal jeg ikke lige pludselig til at være den svage i køkkenet - ham der i virkeligheden har fået et skånejob, og hvor alle de andre skal løbe stærkere og slæbe alt det tunge. Det holder ikke. Derfor må der andre kræfter til. Hverken de øvrige i køkkenet eller mine arbejdsgivere kan være tjent med, at jeg ikke lever op til mit job.

Dronningen 75 år: Festaften i Musikhuset Aarhus Danske kendte Jesper Vollmer Heick: Jeg har da tudet

Drømmen om at genvinde sin gamle fysik eksisterer ikke længere. Han træner stadig og modtager botoxbehandlinger i nerver og muskler.

- Jeg føler mig sikker på, at der kommer en ny og stærk  Jesper ud i den anden ende. Men det går langsom. Rigtig langsomt selv om jeg træner hver dag. Det handler om styrken i bl.a. mit ben og om min balance. Annette tror, at jeg går normalt om et år, og det håber jeg da, at hun får ret i, smiler han.

Se også: Heick: Jesper var sekunder fra at dø

For at undgå helt at gå ned med flaget, vil 'den nye Jesper' nu satse på de ting, han er god til og kan klare: Madlavning i mindre målestok - men så til gengæld på en masse platforme.

- Annette og jeg har lavet firmaet 'Rå', hvor vi fra en koncept-restaurant på Bornholm kan lave mad, afholde kurser og seminarer, lave tv, skrive bøger og artikler om mad - for nu at nævne noget. Der er masser at tage fat på, og her vil en drilagtig fysik ikke være nogen hindring, fortæller Jesper Vollmer.

 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:DavidAttardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen