SMS Tip

Vejret i dag:

TV 2-stjerne: Død over Josef Fritzl

Vejrprofeten Per Fløng går på sin officielle TV 2-blog ind for dødsstraf i Fritzl-sagen

16:50 - 21. maj. 2008 | Torsten Ruus

null

TV2's meteorolog, Per Fløng, er overrasket over sig selv og sin reaktion på Fritzl-sagen fra Østrig. (Foto: All Over)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Tv-meteorolog Per Fløng har udløst panderynker i TV 2’s ledelse.

Striden handler om dødsstraf. I et indlæg under stationens logo på sin TV 2-blog erklærer Per Fløng sig frejdigt som tilhænger af, at ekstreme forbrydelser kan straffes med døden.

Det er den østrigske patriark Josef Fritzls forulempelser af sine børn, der har fået vejrguruen til at ytre sig om mere betændte emne end byger og højtryk.

Død over patriarken
– Faktisk har sagen fået mig til at ændre mit syn på dødsstraf, som jeg ellers er imod, skriver Per Fløng.

Over for ekstrabladet.dk afviser Per Fløng, at han generelt skulle være tilhænger af, at den groveste kriminalitet straffes med døden.

– Nej, nej. Kun i helt ekstreme tilfælde. Faktisk kan jeg ikke lige komme i tanke om andre sager... Jeg kom bare til at tænke på, at hvad nu hvis jeg var Fritzls datter? Hvad ville jeg så føle? Det var der, jeg blev overrasket over mig selv, siger vejrprofeten.

På bloggen beskriver Per Fløng bl. a. sine overvejelser sådan:

– Hvis nogen har gjort sig fortjent til dødsstraf, må det være Josef Fritzl (....). Jeg forestiller mig, at det kunne gøre smerten for Elisabeth (Fritzls datter, red.) og familien mindre at vide, at Josef Fritzl ikke mere kan indånde samme luft som dem. Mig ville det helt klart gøre godt.

Fantasifuldt vås
Problemet for TV 2 er, at det ikke er første gang, at Per Fløng markerer sig med stærkt provokerende holdninger på sin blog. Sidste år betegnede han f. eks jomfrufødslen i biblen som ’fantasifuldt vås’ og bønner som ligegyldige.

Det udløste en strøm af skideballer fra seere og kristne frontfigurer som Lolland-Falsters biskop og folketingsmedlem Jesper Langballe.

Over for ekstrabladet.dk forklarer interne kilder, at kolleger på TV 2/Vejret er ’trætte af’ Fløngs hang til at provokere.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img