Indlæser...

Miss Sarah som fritidsbabe

Modellen Sarah Louise Christiansen repræsenterer danmark ved Miss World Leisure i Kina. Vi fik lov at kigge med, da skønheden prøvede kjoler

13:01, 16. jun 2008 | Niklas Roar

Sarah har både været blondine og brunette - men hun blev spået størst vinderchancer som sidstnævnte. (Foto: Jonas Aksel/FHM)
Sarah har både været blondine og brunette - men hun blev spået størst vinderchancer som sidstnævnte. (Foto: Jonas Aksel/FHM)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sarah har både været blondine og brunette - men hun blev spået størst vinderchancer som sidstnævnte. (Foto: Jonas Aksel/FHM)
Sarah har både været blondine og brunette - men hun blev spået størst vinderchancer som sidstnævnte. (Foto: Jonas Aksel/FHM)

Annonce

Annonce

I en tid, hvor det smerter helt ind i folkesjælen, at vort lille, yndige land - retfærdigvis ganske vist, men alligevel - ikke er repræsenteret ved de europæiske fodboldmesterskaber, er det godt og betryggende, at vi har andre end Jon Dahl, Christian Poulsen og Nicklas Bendtner til at være landets ansigter udadtil.

Vi har nemlig en Christiansen - det er dog ikke en målmand, og de eneste bolde, denne Christiansen håndterer, skal holdes inde i nettet og ikke ude.

Hendes fornavne er Sarah Louise, og hun skal stille op som Miss Danmark i den helt nye konkurrence Miss Leisure, der afholdes i Kina.

ekstrabladet.dk mødte den veldrejede eksiljyde på Nørrebro i København, hvor hun skulle finde balkjoler før afrejsen til Suzhou.

- Jeg går efter at finde kjoler, som repræsenterer noget dansk. Og hvad er mere dansk end H.C. Andersens 'Den lille havfrue'. Så jeg håber på at finde den helt rigtige havfruekjole, lød det fra Sarah Louise, da hun mødte ekstrabladet.dk hos S&F Wear på Nørrebrogade.

Kæmper for dyrevelfærd
Miss World Leisure er en typisk Miss-konkurrence med den undtagelse, at pigerne skal have modelhøjde. De skal vise bikinier og aftenkjoler og holde en lille tale om noget, de brænder for.

- Jeg laver frivilligt arbejde med dyr, så snart jeg kan komme afsted med det. Jeg går op i dyrevelfærd med liv og sjæl.

Og helt specifikt er der én ting, som virkelig kan få 26-årige Sarah op i det røde felt.

- Dyresex. Jeg fatter ikke, hvordan det kan være tilladt at have sex med dyr. Jeg ved ikke, hvordan man skal håndhæve en lov mod det, men jeg bliver så vred over, at nogen udsætter uskyldige dyr for den slags, siger miss'en, før hun beder journalisten om at lyne hende ned og trækker et forhæng for omklædningsrummet.

Se sexede Sarah Louise prøve kjoler ved at klikke på videolinket til højre i artiklen.

Følg Sarah Louises oplevelser i Kina her.

Annonce


Annonce