Indlæser...

Bjerrehuus bliver misbrugt

En gemen fusker har gennem billeder og beskrivelse udgivet sig for at være Suzanne Bjerrehuus på Facebook og dermed fået adgang til hendes familie og netværk

10:47, 26. jun 2008 | Anders Rune Jansen

Annonce

  • Oversæt / Translate
På billedet ses den rigtige Suzanne. Og hun føler sig krænket over, at en person har oprettet en Facebook-profil i hendes navn. (Foto: Stefan Kai Nielsen)
På billedet ses den rigtige Suzanne. Og hun føler sig krænket over, at en person har oprettet en Facebook-profil i hendes navn. (Foto: Stefan Kai Nielsen)
Den falske profil ser meget troværdig ud.
Den falske profil ser meget troværdig ud.
Suzannes besked til fuskeren
Du er en sølle kriminel, som har fået min familie og venner til at tro, at det er mig, de er venner med. Hvor er du langt ude, se at komme over på den rigtige side af loven. Du slipper ikke godt fra det her. Hilsen den som ER!!! Suzanne Bjerrehuus
  • Tema
  • Protester mod Assads allierede i København Facebook: Protester mod Assads allierede i København

Annonce

Annonce

Der venter Suzanne Bjerrehuus’ internet-venner et chok. For den ’Suzanne’, de måske har haft fortrolig kontakt med over internetfællesskabet Facebook, er ikke den samme som forfatter og foredragsholder Suzanne Bjerrehuus.

En gemen fusker har nemlig gennem billeder og beskrivelse udgivet sig for at være Suzanne og dermed fået adgang til hendes familie og netværk.

Den virkelige Suzanne Bjerrehuus blev først opmærksom på kopien i går, da Se og Hør ringede for at konfrontere hende med informationer fra hendes Facebook-konto.

– Det er dybt krænkende at opdage, og det krydser klart min grænse. Vedkommende kan have skrevet hvad som helst, og andre folk tror jo, at det er mig, forklarer den frustrerede hovedperson til Ekstra Bladet.

Stjal private billeder
På den falske profil ligger flere billeder af Suzanne Bjerrehuus og hendes mand på en skiferie, hvilket er med til at gøre den meget troværdig. Suzanne Bjerrehuus tror, at billederne er stjålet fra hendes Myspace-profil. Og hvis det er tilfældet, er de blevet brugt ulovligt uden hendes tilladelse.

– Det er i orden, hvis nogen laver en fanside. Men det her er væmmeligt, fordi man ikke aner, hvem der står bag, siger Suzanne Bjerrehuus.

Hun frygter, at det i værste fald kan være en pædofil, som vil i kontakt med hendes børnebørn.

– Jeg ved ikke, om det er en gammel, liderlig idiot. Men ’han’ er venner med Malous (Aamund, red.) datter. Det er skræmmende at tænke på, at ’han’ kan udnytte mit navn på den måde, siger hun.

Ekstra Bladet er blevet ’venner’ med den falske Suzanne på Facebook og kan se, at profilen har eksisteret siden 13. juni.

Leger Suzanne hver dag
Hver eneste dag har den skumle forfalsker tjekket siden og fået flere venner i Suzannes navn. Personen bag opgiver også en mailadresse, som den rigtige Suzanne Bjerrehuus aldrig har hørt om.

Suzanne Bjerrehuus har både kontaktet politiets it-afdeling og Facebook for at få lukket den falske profil og finde personen bag. Begge instanser er i gang med at undersøge sagen.

Men Suzanne Bjerrehuus greb også sagen i egen hånd og sendte et par ord til den falske profil. Den kontante besked kan du læse her på siden.

Mange falske kendis-profiler
Der er flere eksempler på, hvor let det er at oprette en falsk profil på Facebook.

Den alternative behandler Søren Ventegodt blev i april udsat for samme tur som Suzanne Bjerrehuus. Og lægen, der i 2005 midlertidigt var frataget retten til at praktisere grundet sex-anklager, var oprørt over identitetstyveriet.

Bliver ikke tjekket
– Han har ført dialoger med mine tidligere patienter, og han har læst mails, der reelt set er sendt til mig. Folk har jo troet, at de kommunikerede med mig, rasede han dengang.

Også Kurt Westergaard – den berygtede Muhammed-tegner – fik i marts en uønsket profil på netsiden, på trods af at han aldrig selv havde været på Facebook.

Der foretages ingen tjek, når en ny Facebook-bruger taster sine informationer ind, hvilket flere tydeligvis har benyttet sig af. Blandt andet fandt Ekstra Bladet i går over 20 forskellige profiler, der udgav sig for at være pokerspilleren Gus Hansen.

Annonce


Annonce