Indlæser...

Helveg slæber Qvortrup for Pressenævnet

Pressenævnet skal nu tage stilling til Se og Hørs anklage om, at Morten Helveg fik skatteyderbetalt kærlighedsferie i Berlin

14:53, 03. jul 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Morten Helveg slæber nu Se og Hør i Pressenævnet for urigtige oplysninger om han og kæresten Line Bauns ophold i Berlin. 
(Foto: Jens Panduro)
Morten Helveg slæber nu Se og Hør i Pressenævnet for urigtige oplysninger om han og kæresten Line Bauns ophold i Berlin. (Foto: Jens Panduro)

Annonce

Annonce

Det bitre opgør mellem den radikale folketingspolitiker Morten Helveg Petersen og Henrik Qvortrup, der er chefredaktør for Se og Hør, ender nu i Pressenævnet.

Morten Helveg Petersen vil renses for ugebladets anklage om, at han har fået Folketinget til at finansiere en weekend i Berlin med tv-værten Line Baun Danielsen.

- Jeg har stor tillid til Pressenævnet og institutionens dømmekraft. Og grunden til, at jeg gør det, skyldes, at det i allerhøjeste grad drejer sig om journalistiske principper og etik. Der synes jeg, at Pressenævnet er det rette sted at få bragt denne her sag frem til. Jeg mener, at der er klart grundlag for, at der udtales en klar kritik af Se og Hør og deres journalistik og presseetik i den her sammenhæng, siger Morten Helveg Petersen.

Henrik Qvortrup fastholder dog, at ugebladet historie er korrekt.

- De billeder, vi har lagt ud på vores hjemmeside, viser jo med alt ønskelig tydelighed, at på det tidspunkt Morten Helveg Petersen påstår, at han sad til møde i den såkaldte politiske komitee, der gik han reelt rundt med Line Baun Danielsen arm i arm i Berlin. Det har sikkert været hyggeligt og rart og fint - og jeg skal ikke være den, som bebrejder ham hans prioriteringer. Men han skulle tage og stå ved det, siger Henrik Qvortrup.

Annonce


Annonce