Indlæser...

Slagsmål om Annis bryster

'Jeg har ikke manipuleret hendes meloner - måske Jørn Ege har', siger Se og Hør-boss Qvortrup, efter Anni Fønsby har truet med at slæbe ham i retten

17:46, 16. aug 2008 | Annelise Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Annni Fønsby mener, at Henrik Qvortrup har pillet ved hendes bryster. (Foto: SBS Presse)
Annni Fønsby mener, at Henrik Qvortrup har pillet ved hendes bryster. (Foto: SBS Presse)
Se og Hørs chefredaktør nægter at have gjort noget ved Annis bryster. (Foto: Pelle Rink)
Se og Hørs chefredaktør nægter at have gjort noget ved Annis bryster. (Foto: Pelle Rink)
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, ser nærmest frem til at få en stævning fra Anni Fønsby.

Ifølge brystbomben selv vil det ske meget snart, fordi bladets seneste udgave over hele forsiden bragte et foto af hende og it-milliardæren Erik Damgaard med overskriften: 'Fra luder til jetsetbabe: Nu gør hun Erik stolt'.

Over for B.T. i går erklærede Anni Fønsby, at hun nu har fået nok.

– Jeg vil ikke finde mig i mere. I det sidste halve år er jeg blevet svinet til og kaldt alt muligt. Udstillet, som jeg ved ikke hvad, siger Anni Fønsby.

– Det handler ikke kun om mig, men også om mit barn, som skal begynde i skolen. Og Erik har også børn.

Foruden vreden over ordvalget beskylder Anni Fønsby også Se og Hør for at have manipuleret med fotos af hendes bryster.

– Det var slet ikke mine bryster, der var på billederne, siger hun om de famøse fotos, der er taget på en ferie i Tyrkiet.

Bizart
Se og Hør har endnu ikke modtaget stævningen, men chefredaktør Henrik Qvortrup siger til Ekstra Bladet:

– Jeg er blevet mødt med mange bizarre beskyldninger i min tid som chefredaktør. Men det her tager nok prisen. At vi skulle have fotomanipuleret Danmarks vel nok mest spektakulære brystparti, er fuldstændig uden mening. Hvorfor i himlens navn skulle vi det? Men jeg erkender, at brysterne er manipulerede. Det er bare ikke mig eller Se og Hør, der har gjort det, men måske Jørn Ege.

– I skriver på Se og Hørs forside i denne uge: 'Fra luder til jetsetbabe'. Vil I også kunne føre bevis for, at Anni har været luder?

– Det er en bevisførelse, jeg faktisk gerne påtager mig. Men lad os nu lige se, om det kommer så vidt. Vi har tidligere i Se og Hør bragt en anmeldelse fra Ugens Rapport med test af en prostitueret, der havde en mistænkelig lighed med Anni. Så jeg tror, at min udmærkede advokat har løftet en tungere bevisbyrder end lige den, du nævner, siger Henrik Qvortrup.

Ekstra Bladet forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Anni og hendes advokat, Thomas Berg. Men ingen af dem har svaret på Ekstra Bladets henvendelse.

Annonce


Annonce