Feldthaus: Har droppet miljøvenlig sex

Kender du typen, der kan nå at sige dobbelt så meget som andre på den halve tid? Som holder middagsluren hellig og truer sin familie med mord, hvis de forstyrrer hende, når hun sover? Som bander så djærvt, at hun beder om at få det ’slettet af censuren’?

Kender du typen, der har levet miljørigtigt det sidste halve år for at skrive bogen ’Feldthaus skruer ned’, og som nu er blevet så besat af det, at hun ligefrem har forsøgt sig med klimavenlig sex ... så kender du Christine Feldthaus.

– Det slår mig pludselig en aften, hvor der er lagt op til, at jeg skal have en tur i høet, at ’vi kan da ikke have alt det lys tændt, når vi knalder’, så jeg slukker lampetterne, og min mand spørger: ’Hvad fanden laver du?’

– Jeg måtte tænde igen, for det er dødssygt, når man ikke kan se noget, så vi har altså ikke klimavenlig sex, siger Christine Feldthaus på klingende, klangende jysk.

Fra den ene dag til den anden forvandlede hun sig fra klimagris til klidmoster, fordi hun skrev kontrakt med et forlag om at leve miljøbevidst og føre dagbog over det. Bogen er netop udkommet, men Christine fortsætter som det, hun selv kalder miljømoster.

– Det meste af det har vi jo ændret, vi er ved at få lagt nyt tag og har allerede udskiftet køleskab og andre ting med mere energi-rigtige ting. Og det der med at lade være med at tage så lange bade, det ligger på rygraden, man vænner sig til det. Det er lige som at holde op med at ryge – bortset fra at jeg ikke vil holde op med det.

– Skal du så ud og missionere for en miljørigtig livsstil?

– Du kommer ikke til at finde mig med banner og Peru-trøje på Rådhuspladsen. Det lover jeg. Jeg gider ikke selv høre på gardinprædikener som dem, der altid skal sidde og fortælle, hvordan jeg skal holde op med at ryge, hver gang jeg tænder en cigaret. Det er fandeme belastende, synes jeg.

– Du er ikke blevet optaget i de frelstes rækker?

– Jeg har ikke været frelst på noget plan. Tværtimod. Jeg har det sådan, at jeg brækker mig over al den moral. Vi må ikke ryge eller spise eller gøre noget. Hold nu kæft med det der, det er ligesom at møde en fra Scientology.

– Du har kastet dig ind i miljølivet med manisk ildhu, og du virker ærgerlig, når du ikke kan gætte den hemmelige person i ’Kender du typen’. Er du et konkurrencemenneske?

– Jeg vil vinde, jeg giver mig ikke. Hverken i spil eller i tv-programmet. Det er ikke sjovt at blive nummer to eller nummer tre.

– Det der med, at det var en ære at være med, det synes jeg ikke. Hvis jeg dummer mig, bliver jeg sur på mig selv, men jeg kan ikke bruge tid på at gå og ærgre mig, siger Christine Feldthaus, der også mere ligner en livs-nyder end en livs-snyder.

– Jamen, jeg er født med en brændselsstav i røven, det ligger i min natur. Jeg har hele tiden ideer, og jo ældre jeg bliver, jo mere mener jeg. Men når jeg er færdig i dag, går jeg hjem og tager et glas rødvin og slapper af, så jeg kan sagtens slappe af.

– Jeg får en ’morfar’ hver eneste dag. Jeg elsker at sove. Det er det bedste, jeg ved – jeg kan sove alle steder, i tog, på en stol, i fly. Så sidder jeg og savler en halv time og er helt vildt frisk bagefter.

– Du har kommenteret så mange hjem i ’Kender du typen’. Hvordan bor du selv?

– Folk er nok rimelig rystede over mit hjem og tænker: ’Hold da op, er det sådan, hun bor?’ Mange synes, det er mærkeligt, at jeg ikke har flere ting fra boligmagasiner og sådan noget, men det er et hyggeligt levehjem. Det går jeg mere op i, det andet er kedeligt.

– Jeg synes, det er sjovt at komme i hjem, der ikke er hvidt og slidt og fyldt af PH-lamper. Jeg bliver en smule angst, når jeg ser alle de hvide sofaer, for hvad nu, hvis man smører Nutella ud på sofaen?

Christine hiver læbestift og lommespejl frem. Vi skal have billeder til avisen, og ifølge hende selv er det nødvendigt at ’kitte facaden op, fordi den er lidt slidt’.

– Jeg må insistere på, at man gør sig lidt umage, når man skal ud i landet og holde foredrag.

– Bagsiden er så, at jeg ligner noget, der er gravet frem fra en sten, når jeg har fri.

– Hvad siger din mand til det?

– Han ser mig jo dresset ud hver eneste dag, for han er min chauffør og manager. Han synes, jeg er meget lækker, når jeg tager mig sammen, men når vi har fri, har vi fri. Jeg er ikke typen, der smører læbestift på for at gå til bageren – der kan jeg sagtens finde på at gå i slåbrok.

– Det må kræve lidt af en mand at være sammen med så stærk en kvinde som dig.

– Det kræver et menneske med et stort selvværd, og det har han heldigvis. Han er en uspoleret, dejlig, stor bamse, der er god til at passe på mig. Alle har brug for at blive passet på, og han passer enormt godt på mig.

– Man skal ikke være for fin til at vise, at man er sårbar af og til, og når man er en moster med et stort organ, der snakker meget, skal man kunne sige: ’Jeg kan ikke i dag’.

– Hvordan var det gå fra et vellønnet job i reklamebranchen til selvstændig meningsmaskine?

– Jeg er blevet et meget gladere menneske af at bestemme selv. Det var da angstprovokerende at sige op, men der har jeg den holdning, at hvis jeg ikke kan leve af det, jeg gør nu, kan jeg få en avisrute og flytte på campingplads.

– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke ville være ked af at skulle af med mit hus, men jorden går jo ikke under af den grund, vel?