Indlæser...

Her hjælper ingen kære Jan Fog

Finanskrisen raser og boligpriserne rasler ned. Det rammer også en række kendte danskere, der sidder med dobbelt husleje og ikke kan komme af med den ejendom, de har til salg

08:58, 21. okt 2008 | Philip Thomsen

Jan Fog og hans kendte klienter kan også mærke krisen. (Foto: Jan Sommer)
Jan Fog og hans kendte klienter kan også mærke krisen. (Foto: Jan Sommer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

De er vant til at føre sig frem på røde løbere og scener landet over. Men når det kommer til finanskrisen, er kendisserne ikke bedre til at navigere end alle os andre.

En række kendte danskere er havnet i det klassiske boligdilemma, hvor de har købt nyt og nu blot kan se til, mens værdien på deres gamle villa eller lejlighed styrtdykker i takt med resten af boligmarkedet.

Lys forude
Pengene fosser ud af kassen, og selv om mange af dem har givet nedslag på millioner, har det indtil videre ikke hjulpet de trængte berømtheder, der ikke engang kan lukrere på deres kendis-status:

- Det er ikke nemmere at sælge en kendt persons ejendom. Det er naturligvis lettere at skaffe omtale, men de seriøse købere vælger ikke et hus eller en lejlighed, fordi den tilhører en kendt person, vurderer de kendtes yndlingsmægler, Jan Fog, der også kan mærke krisen kradse:

– Markedet er næsten gået i stå. I september solgte jeg kun tre ejendomme – normalt sælger jeg mindst det dobbelte.

- Jeg har dog omsat for 90 millioner kroner fordelt på de tre ejendomme, så helt skidt ser det ikke ud, konstaterer Fog, der er optimist på de økonomisk trængte kendissers vegne:

- Det er svært at sælge lige nu. Men man siger, at tiden læger alle sår. Og nu er der efterhånden gået lang tid med nedgang. Mit bud er, at det inden for overskuelig fremtid vil lysne på markedet.

Annonce


Annonce