Indlæser...

Brigitte Nielsen får talkshow i USA

Den danske verdensstjerne får sit eget talkshow på amerikansk tv, hvor hun skal hjælpe kvinder til et nyt og bedre liv

07:03, 02. dec 2008 | Philip Thomsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Brigitte Nielsen var i overdådigt humør, da hun viste formerne frem ved American Music Awards. Nu får danskeren sit eget talkshow. (Foto: AP)
Brigitte Nielsen var i overdådigt humør, da hun viste formerne frem ved American Music Awards. Nu får danskeren sit eget talkshow. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Brigitte Nielsen nærmest sydede af indebrændt energi, da hun forleden viste sin spritny krop frem ved American Music Awards i Los Angeles:

– Mit liv har forandret sig det seneste halvandet år. Jeg er ædru, er holdt op med at ryge og føler virkelig at jeg er i live. – Jeg har fået en ny chance her i tilværelsen. Nu fokuserer jeg udelukkende på at have det sjovt og leve sundt, kvidrede den tidligere fru Stallone, der for nylig blev renoveret fra a til z i sit helt eget reality-show på den tyske kanal RTL.

Her blev Brigitte Nielsen lagt under kniven, så fysikken matcher det mentale overskud og de nedringede kjoler. Og nu er den tårnhøje dansker så klar til at øse ud af sine erfaringer.

– Jeg får snart mit eget talkshow med titlen ’Brigitte help me change for the better’. Det er et program for kvinder mellem 25 og 50, der har mistet følingen med deres liv, afslørede verdensstjernen og tilføjer:

– Jeg har overvundet så mange problemer i mit liv – haft så mange op- og nedture. Jeg har lært, at hvor der er vilje, er der en vej, og at man kan forandre sig fundamentalt. Det har jeg besluttet mig for at give pigerne en hånd med.

Annonce


Annonce